mandag den 23. januar 2012

Sig nærmer tiden da jeg må væk.

Den følgende sang har kørt i mit hoved hele dagen. Måske fordi der nu kun er 2 hele dage tilbage inden flyttebilen pakkes og kører mod Söderhamn.


Oluf Ring 1922 - Steen Steensen Blicher 1837

1 Sig nærmer tiden, da jeg må væk,

jeg hører vinterens stemme;

thi også jeg er kun her på træk

og haver andensteds hjemme.

2 Jeg vidste længe, jeg skal herfra;

det hjertet ikke betynger,

og derfor lige glad nu og da

på gennemrejsen jeg synger.

3 Jeg skulle sjunget lidt mer måske -

måske vel også lidt bedre;

men mørke dage jeg måtte se,

og stormen rev mine fjedre.

4 Jeg ville gerne i Guds natur

med frihed spændt mine vinger,

men sidder fast i mit snævre bur,

det alle vegne mig tvinger.

5 Jeg ville gerne fra højen sky

udsendt de gladere sange;

men blive må jeg for kost og ly

en stakkels gældbunden fange.

6 Tit ligevel til en smule trøst

jeg ud af fængselet titter

og sender stundom min vemodsrøst

med længsel gennem mit gitter.

7 Lyt og, o vandrer, til denne sang,

lidt af din vej du hidtræde!

Gud ved, måske det er sidste gang,

du hører livsfangen kvæde.

8 Mig bæres for, som ret snart i kvæld

at gitterværket vil briste;

thi kvidre vil jeg et ømt farvel;

måske det bliver det sidste.

Det er den første linje som er stået på repeat hos mig; sig nærmer tiden da jeg må væk. Og det gør det. Det er mærkeligt at det er lige om lidt. Jeg glæder mig til at se min nye chef og mine nye kolleger, at se min nye lejlighed og begynde at lære min nye by at kende.
Som jeg nu læser Blichers sang igennem, så er den jo lidt trist, og det er jeg egentlig ikke. Jeg er spændt, nervøs, en smule stresset og meget glad og taknemmelig over at jeg har fået arbejde. Vers 2 passer meget godt på mit humør nu. Jeg har vænnet mig til den nye virkelighed jeg lever i, og det tynger ikke mit hjerte.
Jeg ved ikke hvordan det kommer til at gå med at få internet, så det er muligt at næste indlæg først kommer om en uge eller to.

Indtil da må du have det godt.
Mange hilsner fra Karen

1 kommentar: