lørdag den 21. januar 2012

Dejlige venner


De sidste to aftener har jeg haft besøg. I går var det de nærmeste venner der var på besøg. Den stod på god mad, rødvin og dejlig snak. Af flokken fik jeg bl.a. en hoptimist i afskedsgave. Jeg har ikke haft en hoptimist før, men nu har jeg en som skal minde mig om Danmark.
Oven i gaverne fik jeg også at vide at jeg vil komme til at finde en svensk kæreste som er mellem 35 og 39 år gammel. Så ved jeg det! Nu må vi se om Anne's profeti går i opfyldelse, men det lyder da umiddelbart spændende ;o)



Her til aften stod den så på besøg af alle lånebørnene og deres forældre. Lærke var der selvfølgelig med Pernille, Simon og Daniel havde taget mor Rikke og far Preben med og Marie og Kamille havde Thomas og Mette med. Det var super hyggeligt at se børnene lege sammen og få nogle gode snakke med deres forældre.
Simon havde tegnet et billede til mig, det er sådan at mit nye hus ser ud, i hvert fald i Simon's hoved, og det er flot synes jeg.

Jeg kan godt blive lidt overvældet over hvor mange dejlige mennesker jeg har i mit liv. Jeg sætter så stor pris på dem, og på de oplevelser jeg har haft med dem alle sammen. Det er skønt at vide at jeg har sådan en base i Odense, som jeg kan komme tilbage til når jeg er i Danmark.

Nu tror jeg hellere at jeg må tørne ind, for i morgen står den på endnu en fejring og afsked. Min mormor fylder 88 år, så det skal selvfølgelig fejres. Det bliver sidste gang jeg ser hende inden jeg rejser, og det bliver mærkeligt at sige farvel til verdens bedste og sejeste mormor. Heldigvis er der ikke så længe til jeg ser hende igen, da jeg jo skal tilbage til Danmark til faderens fødselsdag i marts, men det bliver alligevel lidt underligt, efter 8½ år hvor hun har været 1 times togtur væk.

Som jeg sidder her og tænker over aftenen og gårsdagens arrangement, så kan jeg kun føle mig priviligeret og taknemmelig for alle mine skønne venner og familie. Tak til jer alle sammen fordi I forskønner min hverdag.

1 kommentar:

  1. Det er noget af det fine ved at flytte - man får sagt nogen ting, som måske ikke bliver sagt højt til daglig. Bånd bliver synlige. Godt at mærke, se og vide!
    Jeg forstår godt, det er svært at rejse fra din mormor.

    SvarSlet