søndag den 21. august 2016

SÅDAN

Jeg ser normalt ikke meget sport, men håndboldherrerne følger jeg. Derfor har jeg også for en gang skyld set OL. Og hold nu op hvor har det været spændende! Her til aften stod den på medaljekamp og selvom vi var sikre på medalje, virkede det før kampstart som en svær kamp. Det er derfor helt fantastisk at sidde her og vide at herrerne vandt guld.
Jeg havde ikke regnet med at jeg skulle fælde tårer over sport, men må indrømme at jeg er rørt. Rørt over den glæde og begejstring som lyser ud af spillerne. Rørt over at vi som en lille nation kan stille med fantastiske sportsudøvere der gang på gang hiver medaljer hjem. Rørt over at høre nationalmelodien blive spillet. Lige nu føles det godt at være dansker. Tillykke til alle vores dygtige sportsmænd og -kvinder som har udøvet en fantastisk præstation over de sidste par uger.


- Posted using BlogPress from my iPhone

tirsdag den 5. juli 2016

Ferie

Jeg rejser forholdsvis ofte i og med at jeg igennem flere år har siddet i forskellige bestyrelser igennem min kirke.

Men i år, på min første ferie med løn i lange tider, ville jeg rejse af lyst. Forstå mig ret, jeg har nydt de ture jeg har været på. Men møder giver ikke megen mulighed for sightseeing.

Med en veninde som bor i Finland, faldt valget på Helsinki. En by jeg ikke har besøgt før. De 4 hele dage jeg havde der, var slet ikke nok. Helsinki ligger på vandet, med en del småøer som en del af byen, og der er masser at se. Uanset om man er til kunst, musik eller historie.

Som barn af to forældre fra byggebranchen har jeg lært at se op, når jeg går. Og Helsinki er fuld af smukke bygninger. Mange er bygget mens Finland var under Rusland, som heldigvis var før kommunismen, der, så vidt jeg ved, ikke er kendt for sine smukke bygninger. Med Zartiden var det tydeligvis anderledes.

Jeg var bl.a. på Naturhistorisk museum, som ligger i en gammel drengeskole fra starten af 1900tallet. En smuk bygning med store sale og stuk over det hele. Øverst var en lille udstilling om selve bygningen som også har været kadetskole før den blev museum.

I Helsinkis bymuseum så jeg en interessant udstilling: Broken Dreams. Her havde folk sendt ting ind som de havde fået af ekskærester eller familiemedlemmer som havde såret dem. Der var mange spændende historier.

Frilandsmuseet i Seurasaari var også en oplevelse for en historienørd som mig. Med gamle bygninger og historier om hvordan man levede på landet i Finland for 100+ år siden.
Det var en god gåtur i dejligt vejr og smukke omgivelser.

Nu er jeg landet i Stockholm hvor jeg har et par dage inden jeg vender hjem. Også her skal museerne nydes.

God ferie.


- Posted using BlogPress from my iPhone

mandag den 23. maj 2016

Et rodet liv

De sidste 8-10 år af mit liv har været fuld af forandringer. Efter jeg blev uddannet i 2007 har jeg boet 7 forskellige steder. Arbejdet eller været i løntilskud i 11 forskellige arbejdspladser, nogle gange flere på en gang, og selvom jeg altid har været god til at skabe mig en base der hvor jeg har boet, har jeg følt mig enormt rodløs.

Når jeg sidder og ser på tallene, ser det ret voldsomt ud. Sådan føltes det ikke mens det stod på, men set tilbage har det været voldsomt. Jeg har konstant skulle omstille mig uden at jeg tænkte over hvilke konsekvenser der var, for sådan var livet lige nu. Der var ikke noget at gøre ved det.

I de 2 et halvt år jeg har boet i Børkop og de 1 år og 9 mdr. jeg har været ansat i Kolding, har jeg fundet mine ben, min base, et sted hvor jeg kan puste ud og nyde trygheden ved et fast job. I min konstante "omstillingsparathed" har jeg haft gang i to uddannelser ved siden af jobbet, så jeg på den måde ikke kunne slappe for meget af. For det der med at føle sig sikker, var usikkert for mig, ikke noget jeg har prøvet i lang tid - hvis det giver mening.

De seneste par måneder har jeg kunne slappe af. Og jeg havde regnet med at den træthed, som jeg har levet med længe, så ville forsvinde, så jeg kunne overkomme nogle af de ting jeg ser og hører venner, familie og kolleger klarer efter arbejde. Da dette ikke er sket, men jeg istedet endnu gang har været syg, gik jeg til lægen. Selvom vi også skal teste for div. mineral- og vitaminmangler, talte min læge om, at det jo godt kunne være at min krop havde brug for længere tid til at komme sig. Hvilket betyder at jeg skal væbne mig med tålmodighed (ikke en af mine stærke sider), erkende at jeg ikke bare lige er på benene igen når jeg bliver syg, og måske også indse at mit liv har været rodet i rigtig lang tid. Rodet pga. at jeg forsøgte at finde roen og noget permanent i mit liv.

I vores verden ses det som noget positivt at være omstillingsparat. Og det er også godt i et vis omfang. Men når det bliver en konstant faktor, bliver det svært at finde roen og falde til i f.eks. et arbejde, fordi man hele tiden forventer en forandring. Og det tærer. Det skulle man måske også have i tankerne når man hylder folk der er omstillingsparate.

Jeg håber på at min krop med tiden finder energien og får smidt trætheden igen, så jeg har overskud til de ting jeg gerne vil have ud af min hverdag.

I mellemtiden glæder jeg mig over at have et dejligt hjem, et godt arbejde med gode kolleger og spændende opgaver, gode venner og en dejlig familie. Mine venner og min familie har været med mig igennem alle forandringerne og jeg er dybt taknemmelig for at de stadig er der.

lørdag den 14. maj 2016

Om savn man ikke vidste man havde

Jeg har været til bryllup i dag. Mit gamle gospelkor, som jeg af forskellige grunde ikke har sunget i det sidste års tid, skulle synge, og jeg blev spurgt om jeg ville synge med.

Jeg har ikke savnet at synge gospel men da jeg kom op og stod i koret, kom savnet rullende og jeg blev vildt rørt over det.

Jeg glæder mig til at komme i gang igen efter sommerferien. Glæder mig til fantastiske sange, godt samvær og generelt bare dejlige øjeblikke. New Birth, I har været savnet.


- Posted using BlogPress from my iPhone

søndag den 1. maj 2016

Lægprædikant.

Jeg er i dag indviet som lægprædikant.
I min kirke kan lægprædikanter prædike og starte kirker over hele verden, hvilket er ret vildt. Jeg har nu lov til at gøre det!!!

Mest af alt er jeg taknemmelig over at vi havde en dejlig gudstjeneste med internationale indslag og tid sammen med de folk som jeg er rigtig glad for. De folk som har fulgt mig hele mit liv. At de har sagt ja til at jeg må være lægprædikant er vildt og dejligt. Det er en stor tiltro at blive vist.

Nu sidder jeg så og fordøjer dagen. Jeg har haft besøg af mine forældre og min moster. Jeg har længe ville se filmen Kon Tiki med min far, så jeg inviterede på filmhygge. Jeg nyder at få min familie på besøg og at få lov til at dele mit dejlige hjem. Det er et sted jeg værner om men også et sted hvor jeg nyder at have folk på besøg. At tænke sig at man kan være så heldig at dele sit liv med så dejlige folk som jeg har i dag. Jeg føler mig meget rig!!!


- Posted using BlogPress from my iPhone

mandag den 14. marts 2016

Fridag.

Jeg er god til at få raget ting til mig. Derfor er jeg den sidste uge både blevet færdig som lægprædikant og fået min Master i NLPcoaching.

I dag har jeg derfor slappet af hele formiddagen og her til eftermiddag er det haven der har fået en lille tur. Jeg har fået forplantet de frø jeg fik fra kirken i Odense som tak for at passe deres børn under deres Årsmøde og fået ryddet op i skuret. Næste projekt bliver en tur på lossepladsen i løbet af ugen.




- Posted using BlogPress from my iPhone

onsdag den 27. januar 2016

Mit hjerte går i stykker

Sidde her i pausen i håndboldkampen mellem Danmark og Tyskland og ser nyheder. Der fortæller en mand om hvorfor han er nødt til at tage sin familie ud på en farlig flugt, fordi det, trods alt, er endnu farligere at blive i Syrien.

Tænk at skulle tage den beslutning at flygte, vel vidende at det kan koste en livet, men at man er nødt til det fordi det er farligt at blive.

Og når man så kommer til Danmark kan man ikke få familien op til sig før efter 3 (TRE!!!) år og man bliver frataget sine værdier.

Jeg bliver så ked af det og skamfuld over at det er den virkelighed der er blevet indført i går. For det er ikke et lukket Danmark jeg vil have. Jeg vil have et Danmark der hjælper dem der har det svært. Og når selv de partier der normalt står for at hjælpe de svage, stemmer for et forslag om et lukket Danmark, så bliver jeg desorienteret. Hvem skal jeg stemme på ved næste valg? Hvem vil et Danmark der hjælper der hvor det behøves?

Som kristen, der er vokset op med at man skal hjælpe folk i nød, føles dette så forkert. Jeg er skuffet og ked af at vores politikere samlet, både blå og rød blok, i den grad lukker øjnene og grænserne for Syriens problem, som berører os alle.

Mit hjerte går i stykker. Dette vil på ingen måde styrke integrationen i Danmark...


- Posted using BlogPress from my iPad