Sidste dag i 2020

Det er nytårsaftensdag og jeg sidder hos mine forældre og funderer over året der er gået. Facebook og Instagram flyder over med opslag om "rædselsåret 2020", men heldigvis også opslag om de gode ting der er sket i årets løb.

Selvfølgelig har 2020 været svær. Folk har mistet deres arbejde, en hel branche er blevet lagt ned og folk har mistet familiemedlemmer og venner til en sygdom, som vi først nu så småt kan begynde at få styr på.

Men trods alt så har 2020 været et fantastisk år for mig. Min hudsult i foråret førte mig hjem til mine forældre, hvor jeg fik kvalitetstid med dem. Jeg har stadig verdens bedste studie med skønne medstuderende, som jeg sætter stor pris på. Jeg har fået et skønt job, med skønne kolleger, en fantastisk menighed og en præstebolig som giver mig mulighed for at have venner og familie på besøg. 

2020 blev året hvor jeg i løbet af semesteret har sofasurfet en del. Det har givet gode samtaler med de mennesker jeg har boet hos i ugens løb, når jeg har været i Århus til undervisning. Jeg har fået nogle dybere venskaber ud af det, og det er jeg dybt taknemmelig for. Det har givet gode samtaler, af den slags man får, når man tilbringer mere end en time eller to sammen. Det har givet mig mulighed for at åbne mig og være sårbar over for mennesker som ikke har været så længe i mit liv, og det er måske en af de ting jeg er mest taknemmelig for i år.

Den helt store ting i år var selvfølgelig min flytning til Frederikshavn, med ny menighed, nyt job, indvielse til tjeneste som lokalpastor og en hel flok fantastiske kolleger, som jeg er meget glad for. Jeg er kommet ind i en menighed som er fuld af søde mennesker, som har gjort min begyndelse let. Det er selvfølgelig spændende at gå ind i et arbejde, hvor nogle opgaver har været nogle jeg tidligere har gjort frivilligt som lægprædikant. At ens fritidsaktivitet pludselig bliver ens arbejde er en mærkelig overgang, men min kollega Louise og min menighed har heldigvis gjort det let for mig.

De sidste fire måneder har budt på min første barnedåb, min første opstart af en aktivitet, babysalmesang, som har været helt fantastisk og min første jul som præst og som den der lagde hus til familiens juleaften. 
De har budt på beslutninger om at lukke kirken både ned og op, heldigvis sammen med min kollega og mit fantastiske menighedsråd, men det har ind imellem været lidt stressende. Særligt beslutningen om at lukke den fysiske gudstjeneste juleaften, 6 timer inden gudstjenesten skulle starte. Trods det, blev juleaften smuk og intim og noget helt særligt. Med det sagt glæder jeg mig dog til en forhåbentlig normal juleaftengudstjeneste næste år. 
Jeg er omgivet af gode mennesker, og nyder virkelig at mit arbejde byder på samtaler og nærvær med skønne folk. Det er længe siden jeg har været så glad for et arbejde, der selvfølgelig også har sine udfordringer. Men efter mange års søgen, føler jeg endelig at jeg er landet i det rigtige arbejde. At jeg er kommet hjem.

Samtaler har fyldt en del i år. Jeg har snart årsdag som mentor for en skøn studerende. Endnu et job, hvor jeg egentlig bare synes jeg lytter og vejleder, og ikke gør så meget mere end det. Men hvor jeg får lov til at se en udvikling, som gør mig stolt. Ikke på egne vegne, men på min studerendes vegne. Jeg elsker at se folk arbejde med sig selv og udvikle sig. Det er nok lettere for mig at se udviklingen, fordi jeg har en distance og ikke står midt i det selv. Og det er fedt at få lov at udpege det. 
Ud over samtaler som mentor og præst, er der også kommet gang i Metodistkirkens Sociale Arbejde i Århus, hvor jeg er frivillig socialrådgiver. Det at kunne få lov til at udføre socialrådgiverarbejde uden at blive mødt med mistro over hvorfor jeg rådgiver som jeg gør, er super fedt. Jeg nød mit arbejde med mine borgere, da jeg var socialrådgiver, men blev super presset over at mit første møde altid skulle gå med at nedbryde borgerens mistro til mig. Så det at kunne gøre samme slags arbejde, at kunne tale med folk der har brug for et andet perspektiv, er dejligt at få lov til.

2020 har bragt så mange gode ting med sig for mit vedkommende, og 2021 bliver helt sikkert ligeså vildt. Til sommer færdiggør jeg forhåbentlig min bachelor og kan gå i gang med kandidaten. Jeg kan slet ikke forstå at jeg snart har gået på uni i 4 år. Det har været det vildeste og det bedste jeg har gjort for mig selv. Næste semester går jeg i gang med flere fag som jeg glæder mig helt vildt til. Jeg skal nørde, sammen med mennesker som nyder at nørde ligeså meget som mig.
Jeg skal prøve nye ting af på arbejdet og være sammen med skønne mennesker. 2021 bliver godt!

Håber du får et dejligt nytår og kommer ind i 2021 på en skøn måde.