torsdag den 31. juli 2014

Chai latte og Harry Potter

Jeg har haft en fantastisk produktiv dag i dag. Startede med at skulle op kl 3 for at køre moster til lufthavnen. Hjem til forældrene for at sove 1,5 timers tid og derefter hjem til Søndergade for at male væg. Min lillebror har hentet sine møbler, og det viste sig at et hjørne i køkkenet godt kunne have fået lidt mere maling ;-) Det blev klaret til formiddag så nu er køkkenet pænt igen.




I morgen står den på rens af gulvtæpper og så skal jeg besøge mine to killinger inden de kommer hjem i næste uge. Jeg glæder mig til at få lidt liv i huset, og til at se hvordan de er.

Den sidste del af aftenen tilbringes i selskab med yndlingsteen og Harry Potter. Det er ikke så ringe det der liv.



- Posted using BlogPress from my iPad

tirsdag den 29. juli 2014

Der blev tomt

Lillebror har hentet de møbler der har stået hos mig mens han ordnede hus. Hvor jeg før havde to spiseborde med dertilhørende stole, har jeg pludselig masser af plads i stuen.


Det er lige før jeg kunne holde bal i stuen nu, med al den gulvplads. Og i køkkenet er der en væg der tydeligvis trænger til en ekstra gang maling, så det må lige blive ordnet inden killingerne kommer hjem.

Dagen har dog også budt på et fantastisk kompliment. Lillebrors kammerat havde sine to børn med, og datteren så på mit studenterbillede og bekendtgjorde at jeg ligner pigen fra Garfield-filmen. Det er første gang jeg bliver sammenlignet med Jennifer Love-Hewitt men jeg siger pænt tak, det er jo ikke dårligt.

Mit hjem har ændret sig lidt, nu hvor Lillebrors møbler er forsvundet, og jeg skal finde ud af hvordan jeg så vil have det. Jeg glæder mig dog over at det ikke varer længe inden jeg kan hente to krudtugler hjem. Det bliver spændende at se hvordan livet som Crazy Cat Lady bliver.



- Posted using BlogPress from my iPhone

fredag den 25. juli 2014

Du har et valg

Af en eller anden grund har jeg haft en del samtaler om positivitet den seneste tid. Nu er det ikke sådan at jeg render rundt og er fantastisk glad og positiv hele tiden. Livet som arbejdssøgende kan være træls, men jeg forsøger at se på det positive ved tilværelsen.

Det der er svært ved livet som arbejdssøgende er, at man (jeg) føler sig magtesløs. Man søger job efter job uden resultat og man er en af 50-100 ansøgere, så det at få et arbejde føles som at vinde i lotteriet, og det føler jeg jo også. Jeg har dage hvor jeg gerne bare vil have et job NU!!! Men den magtesløshed kan man ikke bruge til noget som helst, andet end at få sig en god depression, og det er ikke vejen frem til et arbejde. Så derfor vælger jeg at se på de ting jeg kan kontrollere; jeg kan skrive ansøgninger, jeg kan tale med min jobkonsulent om muligheden for praktik eller løntilskud, jeg kan nyde at have tid til at komme i haven eller hygge med vennerne osv. En af de ting jeg har gjort er at frabede mig sætningen "hvor er det synd for dig." Det er dejligt at folk ikke kan forstå at jeg ikke har et arbejde, men jeg kan ikke bruge medlidenhed til noget. Jeg har også sagt at jeg nok skal sige til når jeg får et arbejde, så folk ikke behøver at spørge hele tiden. For det er anstrengende at blive mindet om det. Folk gør det selvfølgelig i en god mening, det er jeg slet ikke i tvivl om. Men jeg gider ikke at tale om det trælse i mit liv, jeg vil hellere koncentrere mig om de gode ting.

Efter mit kursus i NLP coaching er jeg blevet meget mere bevidst om at det er et valg jeg tager. Vil jeg vågne om og begynde at tænke på hvor træls det er at jeg ikke har været heldig og har fået et job, eller vil jeg vågne op og tænke på hvor heldig jeg er? For uanset hvem du er i Danmark, så har du noget at være taknemmelig for. Langt de fleste af os har en seng at sove i, vi har mulighed for at tage en uddannelse, og selv hvis det giver udfordringer har vi mulighed for at få hjælp.

Det er mit valg at vågne og tænke på hvor heldig jeg er at være vokset op med 3 sæt forældre (mine egne og to sæt låne), have veninder som føles som søstre, at have en skøn lillebror og en dejlig familie bestående af et væld af onkler og tanter, fætre og kusiner, dejlige venner over hele verden, lånebørn som beriger min hverdag, fritidsinteresser som er lærerige og hyggelige og jeg kunne blive ved.

Det er mit valg at fokusere på det jeg har, at drømme om hvad jeg gerne vil og gøre hvad jeg kan for at opnå de drømme, og så stole på at det rigtige job nok skal dukke op når jeg mindst venter det. Jeg kan vælge at se ned i jorden eller se op på den smukke himmel, at se begrænsningerne eller ressourcerne, og alt andet lige, så er det altså sjovere at se på ressourcerne end på de negative ting.

Det kan godt være svært ind imellem, men det er et valg man må tage, og som man må være bevist om, når det er svært. Du har et valg hver dag, spørgsmålet er bare; hvad vælger du at fokusere på?



- Posted using BlogPress from my iPad

onsdag den 23. juli 2014

At være original

Jeg har været hjemme i Egtved for at få tjekket linser her til formiddag. Jeg elsker at komme hjem og møde mennesker som jeg har set i bybilledet hele min barn- og ungdom. F.eks. fik jeg hilst på HejOle som altid hentede vores vildfarne fodbolde da jeg gik til fodbold. Egtved har beskyttede boliger og derfor har byen en del fysisk og psykisk handikappede mennesker. Nogle af dem ville man i gamle dage have kaldt originaler. Det har muligvis været nedladende, men jeg synes nu at det beskriver dem meget godt. De er helt deres egne! HejOle er en af dem. Han hilser altid og det bliver man i sådan et godt humør af. I dag mødte jeg også en dame som stoppede mig for at fortælle mig at hun håbede på at det også blev godt vejr i morgen for der fyldte hun år. Vi stod og snakkede sammen i en fem minutter inden jeg kom videre. Den umiddelbarhed og glæde som hun udstrålede er utrolig dejlig og hvor ville jeg nogle gange ønske at jeg var ligeså umiddelbar, i stedet for at bekymre mig om hvad andre mennesker tænker om mig. Jeg gik fra damen med et stort smil på læben og endnu mere glæde over det dejlige solskinsvejr.

Af en eller anden grund virker det til at jeg med jævne mellemrum kommer til at tale med denne slags mennesker og selvom jeg ikke altid helt ved hvordan jeg skal takle det, så er det da en gave at folk har lyst til at fortælle en om deres liv.

I en tid hvor vi har mulighed for at vælge vores ufødte børn til eller fra, alt efter om de er som vi gerne vil have dem, kan jeg godt blive bekymret for om vi kommer til at mangle disse lysstråler, disse originaler som gør verden til et smukkere sted. Forhåbentlig er det ikke en let beslutning at tage.
Jeg er med på at et handikappet barn behøver mere omsorg end et barn der ikke har den slags udfordringer, men forhåbentlig giver barnet også en masse glæde.

Jeg tror på at alle mennesker er skabt i Guds billede og har en opgave at udføre i verden, uanset om det er Bill Gates, HejOle eller mig og personligt er jeg lykkelig for at leve i en verden hvor vi ikke alle er ens.

Der findes skilte der siger "man behøver ikke at være skør for at være her, men det hjælper!" Den verden vil jeg gerne være en del af ;-)


- Posted using BlogPress from my iPhone