onsdag den 27. marts 2013

Kontiki

Charlotte spurgte hvad jeg syntes om Kontiki. Jeg må sige at jeg havde en rigtig dejlig aften. Det var hyggeligt at være sammen med Lillebror. Vi var ude at spise på Friends (ja, de har billeder af Venner på alle væggene) og fik rigtig god mad. Jeg skal jo prøve lidt forskellige restauranter af heroppe, så jeg ved hvad der er godt ;o)

Vi kom ned til biografen hvor jeg startede med at hælde mine popcorn ud over min stol. Rimelig heldigt at jeg ikke var ude på en date, for det er da et dårligt move :o)
Nå, men da filmen kom i gang blev jeg opslugt. På et tidspunkt tog jeg endda mig selv i at holde vejret, fordi filmen på det tidspunkt var dramatisk.
Kontiki kan klart anbefales. Det er en eventyrhistorie fra det virkelige liv (måske lidt overdrevet af Thor Heyerdahl?). Den er smuk, med fantastiske naturscener. Den handler om den norske eventyrer og etnograf Thor Heyerdahl. Han ville bevise at folk fra Polynesien var kommet fra Sydamerika og var sejlet over Stillehavet på store tømmerflåder for flere tusind år siden. Sammen med 5 andre mænd sejlede han på en tømmerflåde over Stillehavet i 1947, en tur på 8000 km.
Hvis man er til historiske film og til eventyr er Kontiki helt klart sagen. Den har det hele, man griner, man holder vejret pga. spænding, man fælder en lille tårer. Det viser sig at nordmænd godt kan lave film :o)

Nåja, og så viser det sig at Gustaf Skarsgård også er charmerende når han ligner en vildmand med skæg i hele hovedet. Den svensker er ikke dårlig :o)

lørdag den 23. marts 2013

Shopping og aftenhygge

Jeg er normalt ikke typen der tilbringer timer i butikker, men de seneste par uger er jeg gået lidt "shopamok".

Efter jeg druknede min pung og min taske i sodavand i går havde jeg brug for en ny pung og så røg der nogle flere ting med i købet












Nu vil jeg nyde aftenen i selskab med disse folk


Mens jeg prøver noget nyt


En af skuespillerne i The Way Back hedder Gustaf Skarsgård. Han er svensker, søn af Stellan Skarsgård, som bl.a. er kendt fra tv-serien Riget. Og så er Gustaf en af mine yndlingsskuespillere. Jeg har endnu ikke oplevet at se en af hans film og tænkt at det var spild af tid. Han laver altid film der er kvalitet, og ifølge pressen, skeler han ikke til lønnen. Han har for nylig indspillet en film uden at få løn, bare fordi han kunne lide manuskriptet. Det har jeg stor respekt for.

På mandag skal lillebror og jeg ind og se filmen Kon Tiki som Gustaf Skarsgård også spiller med i. Jeg glæder mig!!


- Posted using BlogPress from my iPhone

fredag den 22. marts 2013

Weekend

Det er weekend, det er dejligt og det er tiltrængt.

Jeg har været rimelig træt de seneste par dage. Jeg er begyndt at få folk ind til samtaler nu, og det tærer lidt på kræfterne indtil jeg kommer ind i rumlen igen, så aftnerne er blevet brugt til at sove, uden at jeg helt har følt mig udhvilet. I dag har dog været rigtig god og jeg har følt mig udhvilet, så mon ikke jeg bare lige skulle i gang igen?

I aften har jeg tænkt mig at se X-factor for første gang i år. Det er finalen og det plejer at være rigtig godt.

I morgen vil jeg ned i byen og finde en ny pung. Jeg formåede at hælde en halv flaske cola ned i min taske og min pung, der i forvejen ikke var i god stand, lå og søbede i det. Det gjorde udslaget, så nu skal pungen skiftes ud.

God weekend

søndag den 17. marts 2013

Det' en familieting

Har lige været ned hos lillebror for at låne en svensknøgle (hvorfor har jeg ikke sådan en???) og så kom jeg til at tænke på hvad min mor havde studset over da jeg flyttede. Min lillebror bor også på 3. sal og i nr. 16, men bare til venstre, hvor jeg bor til højre. Det er selvfølgelig to forskellige veje, men det er nu alligevel sjovt at vi har fundet samme nummer og sal. Det må absolut være en familieting ;-)

lørdag den 16. marts 2013

Aalborg

Jeg har været ude at kigge lidt på byen i dag. Aalborg har nogle spændende små gader og charmerende huse.
Nu sidder jeg i sofaen og ser snefnuggene danse udenfor vinduet. Det har været koldt, og jeg fryser stadig, trods forsøg på at varme mig med en ordentlig balje the. Jeg glæder mig til at det bliver lidt varmere.
Jeg tror at dagen skal bruges på at hænge billeder op. De står hulter til bulter på gulvet, eller ligger på mit spisebord.
Hvad mon dine planer er for weekenden?

søndag den 10. marts 2013

På plads

Lejligheden dufter af sæbe. Alle møbler er kommet på plads. Kasserne er kommet i kælderen og nu sidder jeg på sofaen, vasketøjet er i tørretumbleren, Borgen kører på fjernsynet og der er vin i glasset på sofabordet. Jeg er fuldstændig færdig og ved at jeg kommer til at være træt i ryggen i morgen. Jeg har styrtet op og ned af trapperne hele dagen og jeg føler mig simpelthen så brugt.

Det bliver rart at starte en uge hvor jeg kan komme hjem og slappe af og ikke skulle have dårlig samvittighed over at sidde på sofaen. Det glæder jeg mig til.

Så nu nyder jeg Borgen og at kunne sidde stille uden at føle at jeg burde pakke ud.


Søndag morgen

Ligger og gasser mig lidt og nyder denne udsigt


Sol over hele linjen. Men gætter på at det er koldt. Jeg kan i hvert fald høre at det blæser gevaldigt derude.

Jeg har fået pakket det sidste ud, så i dag skal flyttekasserne bæres ned i kælderen og gulvet skal støvsuges og vaskes. Det er rart at have fået hjemmet pakket ud. Det giver mere ro på og gør at jeg kan slappe af når jeg kommer hjem.
God søndag.


- Posted using BlogPress from my iPhone

onsdag den 6. marts 2013

Nu vi er ved flytteindlæg...

...så har jeg de mærkeligste blå mærker på lårene. Jeg tager ikke billeder for de sidder meget højt oppe, men hvert lår har en 3-4 blå mærker oppe nær hoften. Det er åbenbart hårdt at svinge sådan med flyttekasserne. Og det ene lår har så også et blåt mærke efter jeg gik ind i hjørnet på mit skrivebord på arbejdet. Mit understel ligner snart en smølf med alle de mærker.


- Posted using BlogPress from my iPhone

Udpakning giver minder og savn

Jeg er kommet til kassen med disse bøger


Det er dansk husmoderleksikon. Min onkel Bill købte det til mig for en del år siden med henblik på at give mig dem når jeg blev gammel nok. Han døde i februar 2004 og nåede aldrig at give mig dem, men min moster gav mig dem i julegave for et par år siden. Og selvom de ikke er meget i brug, minder de mig altid om min dejlige onkel. Jeg har siden arvet nogle af hans bøger og har nu også fået denne stol


Den er fra Santa Rosa teateret i Californien. Min onkel har på et tidspunkt fået to stole - den ene står hos min moster og nu står den anden hos mig. Det er fedt med sådan et møbel med historie synes jeg og så er den lidt sjov. Den har nemlig en bøjle til stetsonhatte under sædet


Min onkel var en samler, og jeg er så glad for at have lidt af hans ting hos mig.



- Posted using BlogPress from my iPhone

tirsdag den 5. marts 2013

Det begynder at ligne et hjem







Det begynder at ligne et hjem. Men det holder hårdt. At arbejde om dagen og pakke ud om aftenen er trættende synes jeg. Men hvis jeg nu bliver færdig til weekenden kan jeg sove længe og slappe af på søndag. Det er vist målet lige nu.


- Posted using BlogPress from my iPhone

søndag den 3. marts 2013

Klar til dag to




Sådan ser min lejlighed ud pt. Jeg ligger og gasser mig lidt under dynen inden jeg skal op og på jagt efter noget tøj i rodet.
Da vi var færdige med at sætte mine ting op og havde spist i går aftes, var jeg helt brugt, så det er først nu at jeg tager mig tid til at sætte ting på plads.
Lillebror kommer og hjælper med at få boret de huller der skal bores og derefter skal jeg ud og købe ind. Har jo ingen mad i huset bortset fra noget brød og en flaske drikkeyoughurt ;-)
Senere må jeg hellere lige cykle op på arbejde for at se hvor lang tid det tager.
God søndag til dig



- Posted using BlogPress from my iPhone

fredag den 1. marts 2013

Dejlig første dag

Ih altså hvor har det været en dejlig arbejdsdag. Det er bare nogle søde mennesker der arbejder i jobcenter nord. Og jeg er allerede kommet i gang med opgaverne.
Nu sidder jeg i toget og venter på at køre sydpå.

Nå ja, og så er vejret jo bare fantastisk lige nu. Fortsat god dag til dig


- Posted using BlogPress from my iPhone