tirsdag den 20. januar 2015

Hverdagsmindfulness

Jeg er ikke voldsomt god til at slappe af i hovedet og lade min krop være i hovedsædet. Men på en lang tirsdag hvor jeg har nået et tog senere end jeg plejer gør det godt at køre langs Kolding fjord. Selv på en grå dag som i dag er der smukt på en måde som jeg ikke kan få ned på et billede. De grå farver i det disede begyndende tusmørke, med fuglene der vuggede på de stålgrå bølger. Det giver fred.

Vand gør et eller andet ved mig. Jeg elsker også turen langs Vejle fjord, både i måneskin og høj sol eller i stormvejr hvor vandet er vildt og voldsomt. Lige der slår mit hoved fra og jeg eksisterer bare. Det er vidunderligt.

Hvad er mindfulness for dig?


- Posted using BlogPress from my iPhone

tirsdag den 13. januar 2015

Store og små glæder


Når vejret er gråt og man har haft en dag hvor man har været lidt ved siden af sig selv er det godt at have nogle ting at glæde sig over.

Den aller største glæde for tiden er at jeg har fået et halvt års vikariat i Kolding kommune. Jeg startede 5. januar. Det er fedt at få lov til at hjælpe folk videre og jeg synes at jeg er i et superdejligt team.

Af de små glæder nyder jeg at kunne komme hjem og sidde på sofaen med disse:





En lækker snegl





En dejlig Sammy og





En smuk Smilla.

Jeg elsker simpelthen mine små mislinger og nyder at de har lyst til at putte.

Det lyser op på en grå dag :-)



- Posted using BlogPress from my iPhone