onsdag den 29. april 2015

Tak til manden med tatoveringen i hovedet

I går da jeg stod og stressede over at jeg missede mit møde pga forsinkede tog, glemte jeg min lille taske med pung og det hele i togskuret da jeg gik ud på perronen. Mens jeg stod og ventede kom en ung fyr med tatoveringer i hovedet op til mig for at aflevere min taske.

Jeg må indrømme at jeg har fordomme, så at denne unge mand, med hans udseende, var så sød og betænksom gav mig lige et los bagi. For hvor var mine umiddelbare fordomme forkerte. Det er nok meget godt at blive rusket lidt op i en gang imellem.

Så kære mand med tatoveringer i hele hovedet: undskyld at jeg dømte dig på dit udseende og tak fordi du gjorde mine fordomme til skamme. Du var et lyspunkt i en ellers træls dag.


- Posted using BlogPress from my iPhone

lørdag den 25. april 2015

Den lille forskel - noget om tandlæger

Jeg var ved tandlæge i går til alm. tjek. Jeg har ikke set min tandlæge siden han lavede min fortand, så han skulle selvfølgelig lige høre hvordan det går.
Jeg fortalte glad at jeg får komplimenter for mit smil nu hvor tanden er fin og hvid, og det er jeg selvfølgelig glad for. Hans kommentar var at det var godt at høre at hans arbejde havde båret frugt, for når folk forlod hans stol når han havde lavet en tand som han var meget tilfreds med, var det ikke så tit at de var ligeså begejstrede som ham, for de skulle lige vænne sig til forskellen. Og det måtte jeg jo give ham ret i.

Jeg troede egentlig ikke at min grå tand betød så meget for mig. Je har jo levet med den i 25 år on/off så det var en del af mig. Men med min hvide tand er der alligevel en forskel. Jeg ved ikke om jeg har smilet mindre, men det er alligevel utroligt at jeg først nu får komplimenter på mit smil fra fremmede. Og jeg elsker det simpelthen. Tænk at sådan en lille tand kan gøre så stor en forskel. Men tandlæge Mikkel har ret, det tog noget tid at vænne sig til at min mund nu så anderledes ud. Selv små forandringer gør en stor forskel. Og det tager lidt tid inden man føler sig helt hjemme i sit udseende når det er blevet forandret.

Men når forandringen er god og man har vænnet sig til det, er det jo bare at smile til verden og glæde sig når den smiler tilbage.


- Posted using BlogPress from my iPhone

lørdag den 18. april 2015

Lørdag aften

Jeg har haft totalt afslapningsdag i dag og slutter den af i dette selskab.


Elsker Sammys måde at ligge på. Det er så sødt med poten under kinden.


Smilla har valgt at ligge lige ved siden af mig her til aften. Det er ret hyggeligt.

Jeg kan stadig blive overrasket over at sådan et par størrelser kan krybe helt ind under huden på mig. Men altså, de er bare så søde.

- Posted using BlogPress from my iPhone

tirsdag den 14. april 2015

Husly

I en af sine erindringsbøger skriver Lise Nørgaard at folk nutildags ikke vil tage familiemedlemmer ind uden at få penge for det f.eks. i form af plejefamiliebevilling. Jeg har ofte tænkt over om det virkelig er en rigtig afspejling af nutidens Danmark.

Jeg er vokset op i en familie med husrum. Min mormors forældre havde plejebørn og hjalp forskellige familier, trods det at der var 7 børn i familien der skulle have mad og tøj på oldefars betjentløn.

Mormor og morfar havde også en nevø i pleje i en periode, mens hans forældre var ude at arbejde et sted hvor han ikke kunne være med.

Mine forældre har altid haft åbne døre for mine og min brors venner, udvekslingsstudenter og lignende godtfolk. Og jeg har to par ekstraforældre som jeg med jævne mellemrum har boet hos mår det var for besværligt at komme hjem fra Vejle.

På trods af at jeg i 2 år boede fast hos et låneforældrepar en dag om ugen, har jeg aldrig hørt om at de tog sig betalt for at have mig der. Deres døre var, og er stadig, åbne for mig, og det er jeg dybt taknemmelig for.

Selv er jeg glad for at have plads til at jeg kan have folk boende hos mig hvis der er behov for det. For den gæstfrihed som jeg selv er blevet mødt med, vil jeg gerne give videre.

Men er det bare mig der har været så heldig? Hvordan ser det ud hos dig? Skal man have betaling for et have folk boende. Og er der forskel på om det er ens egen familie eller folk fra vennekredsen eller helt fremmede?

Jeg overvejede på at tidspunkt at melde mig som plejemor. Det blev ikke til mere end tanken, og jeg ved godt at nogle plejebørn har en del i bagagen som gør at en form for kompensation er på sin plads, men skulle jeg have venner eller families børn i pleje i en periode tænker jeg ikke at det var noget jeg skulle betales for. Så er det jo en vennetjeneste.

Hvad tænker du? Er der forskel?
Jeg ved det ikke. Og jeg må nok også indrømme at det ville komme an på min økonomi. Et barn koster jo i tøj og mad. Og selvom hjerterummet er der vil man vel også gerne sikre at man kan give barnet det, det har brug for?


- Posted using BlogPress from my iPhone

mandag den 13. april 2015

Kærlighed på Søndergade

Ovenpå mit udbrud omkring politikere der ikke har styr på virkeligheden, kommer der her lidt andre toner.

Herhjemme er foråret kommet og kattene bliver lukket ud når jeg kommer hjem. Det giver nogle meget trætte små mislinger, så for tiden ser aftnerne nogenlunde sådan ud:




Smilla i hendes yndlingshjørne i sofaen


Sammy ser film


Et styks sovende hankat


Sammy og Smilla på græs


Smilla, bedre kendt som prinsessen på ærten.

Det er så hyggeligt at sidde og mærke deres varme når de sover. At se dem komme løbende når jeg kalder og mærke dem gnide sig op af mine ben.

Selvom jeg er vokset op med dyr hos mine forældre er det noget helt andet at have ens egne dyr. Det er kærlighed.

- Posted using BlogPress from my iPhone

torsdag den 9. april 2015

Kunne vi ikke finde solidariteten frem igen?

Der er gået valgkamp i den. Medierne er fulde af udtalelser fra diverse politikere og nu også Dansk Arbejdsgiverforbund om hvordan vi i samfundet kan spare nogle penge ved at tage dem fra de svage og syge i samfundet.

Jeg bliver simpelthen så gal og ked af det på mine borgeres vegne og jeg kan ikke undgå at være overrasket over hvordan relativt intelligente (vælger jeg at tro) mennesker kan blive ved med at tro at folk der er syge eller har andre alvorlige problemer på magisk vis bliver raske og klar til arbejdsmarkedet ved at man giver dem endnu flere økonomiske problemer pga nedskæringer i ydelserne. Det kan godt være at vires kontanthjælpsmodtagere ikke er fattige på samme måde som de fattige mennesker i Afrika, men under danske forhold har de altså store problemer.
En stor del af mine borgere skal først have styr på økonomien inden vi kan begynde at arbejde henimod noget der bare ligner arbejdsmarkedet lidt. For rod i økonomien stresser, og hvis du i forvejen er fysisk eller psykisk syg, får du det ikke bedre af den slags stress. Snarere tvært imod.

At der er gået valgkamp i den påvirker også mit arbejde. I løbet af de seneste 2,5 år har vi på arbejdsområdet haft 3 store reformer der ændrer vores måde at arbejde på. Vi har bl.a. fået ressourceforløb på banen. Det sidder jeg med og det er superspændende, men det er også forløb der tager flere år, så virkningen af det kan først rigtig måles i løbet af de næste 3-4 år.
Når DA nu går ud og vil skære i hjælpen til vores sygedagpengemodtagere, fordi så bliver de hurtigere raske (indsæt ironi!!) så bliver jeg nervøs. For hvilken reform skal vi så til at arbejde med? Lad os nu bare få lov til at gøre vores arbejde! Vi vil så gerne hjælpe de der kan tilbage på arbejdsmarkedet og give de, der ikke kan arbejde, så meget livskvalitet som overhovedet muligt. Lidt politisk opbakning til vores arbejde med den lovgivning de giver os at arbejde med ville være dejligt.

Så kære politikere og lignende godtfolk. Er I ikke søde at give os arbejdsro? For vi vil så gerne gøre et godt stykke arbejde. Men det tager altså tid!!!

Mvh en borger der er træt af at valgkampen skal gå ud over dem der har mindst i vores samfund.



- Posted using BlogPress from my iPhone