Husly
I en af sine erindringsbøger skriver Lise Nørgaard at folk nutildags ikke vil tage familiemedlemmer ind uden at få penge for det f.eks. i form af plejefamiliebevilling. Jeg har ofte tænkt over om det virkelig er en rigtig afspejling af nutidens Danmark.
Jeg er vokset op i en familie med husrum. Min mormors forældre havde plejebørn og hjalp forskellige familier, trods det at der var 7 børn i familien der skulle have mad og tøj på oldefars betjentløn.
Mormor og morfar havde også en nevø i pleje i en periode, mens hans forældre var ude at arbejde et sted hvor han ikke kunne være med.
Mine forældre har altid haft åbne døre for mine og min brors venner, udvekslingsstudenter og lignende godtfolk. Og jeg har to par ekstraforældre som jeg med jævne mellemrum har boet hos mår det var for besværligt at komme hjem fra Vejle.
På trods af at jeg i 2 år boede fast hos et låneforældrepar en dag om ugen, har jeg aldrig hørt om at de tog sig betalt for at have mig der. Deres døre var, og er stadig, åbne for mig, og det er jeg dybt taknemmelig for.
Selv er jeg glad for at have plads til at jeg kan have folk boende hos mig hvis der er behov for det. For den gæstfrihed som jeg selv er blevet mødt med, vil jeg gerne give videre.
Men er det bare mig der har været så heldig? Hvordan ser det ud hos dig? Skal man have betaling for et have folk boende. Og er der forskel på om det er ens egen familie eller folk fra vennekredsen eller helt fremmede?
Jeg overvejede på at tidspunkt at melde mig som plejemor. Det blev ikke til mere end tanken, og jeg ved godt at nogle plejebørn har en del i bagagen som gør at en form for kompensation er på sin plads, men skulle jeg have venner eller families børn i pleje i en periode tænker jeg ikke at det var noget jeg skulle betales for. Så er det jo en vennetjeneste.
Hvad tænker du? Er der forskel?
Jeg ved det ikke. Og jeg må nok også indrømme at det ville komme an på min økonomi. Et barn koster jo i tøj og mad. Og selvom hjerterummet er der vil man vel også gerne sikre at man kan give barnet det, det har brug for?
- Posted using BlogPress from my iPhone
Jeg er vokset op i en familie med husrum. Min mormors forældre havde plejebørn og hjalp forskellige familier, trods det at der var 7 børn i familien der skulle have mad og tøj på oldefars betjentløn.
Mormor og morfar havde også en nevø i pleje i en periode, mens hans forældre var ude at arbejde et sted hvor han ikke kunne være med.
Mine forældre har altid haft åbne døre for mine og min brors venner, udvekslingsstudenter og lignende godtfolk. Og jeg har to par ekstraforældre som jeg med jævne mellemrum har boet hos mår det var for besværligt at komme hjem fra Vejle.
På trods af at jeg i 2 år boede fast hos et låneforældrepar en dag om ugen, har jeg aldrig hørt om at de tog sig betalt for at have mig der. Deres døre var, og er stadig, åbne for mig, og det er jeg dybt taknemmelig for.
Selv er jeg glad for at have plads til at jeg kan have folk boende hos mig hvis der er behov for det. For den gæstfrihed som jeg selv er blevet mødt med, vil jeg gerne give videre.
Men er det bare mig der har været så heldig? Hvordan ser det ud hos dig? Skal man have betaling for et have folk boende. Og er der forskel på om det er ens egen familie eller folk fra vennekredsen eller helt fremmede?
Jeg overvejede på at tidspunkt at melde mig som plejemor. Det blev ikke til mere end tanken, og jeg ved godt at nogle plejebørn har en del i bagagen som gør at en form for kompensation er på sin plads, men skulle jeg have venner eller families børn i pleje i en periode tænker jeg ikke at det var noget jeg skulle betales for. Så er det jo en vennetjeneste.
Hvad tænker du? Er der forskel?
Jeg ved det ikke. Og jeg må nok også indrømme at det ville komme an på min økonomi. Et barn koster jo i tøj og mad. Og selvom hjerterummet er der vil man vel også gerne sikre at man kan give barnet det, det har brug for?
- Posted using BlogPress from my iPhone
Kommentarer
Send en kommentar