Jeg glæder mig i denne tid

Når jeg ser på mine tidligere indlæg, er det tydeligt at det er den situation som jeg står i lige nu, der fylder. Der er stadig mange ting at ordne, ikke mindst at pakke mine ting.
I går talte jeg med en anden dansker der skal op til Söderhamn, og så begyndte jeg at glæde mig lidt. Det er rart at vi er to der står i samme situation, to der skal op til noget vi ikke kender.
For over 10 år siden tog jeg til Irland for at opleve landet og arbejde derovre. Jeg kan huske at starten var svær, for jeg kendte ingen, og der var en masse ting jeg savnede, ikke mindst den nærhed jeg havde derhjemme, med folk jeg kendte godt nok til at kunne give knus osv. Men som tiden gik fik jeg opbygget et socialt netværk, og mange af de mennesker har jeg stadig kontakt til. Det giver mig en ro at vide at jeg helt selv kunne opbygge en vennekreds i et nyt land dengang, for så kan jeg også gøre det igen.
Jeg glæder mig til at møde min nye chef, mine nye kolleger og til at starte på et nyt arbejde. Jeg glæder mig til at prøve at bo alene igen og til at udforske min nye by, som ifølge google earth ser ret godt ud. Jeg glæder mig til at lære at tale ordentligt svensk, og ikke bare fake det som jeg gør nu.
Det bliver et nyt eventyr jeg skal op til og jeg glæder mig rigtig meget!
God weekend.

Kommentarer

  1. Jeg gentager mig selv, men: Sverige er et skønt land og svensk er dejligt sprog. Jeg læser stadig meget på svensk for at holde det ved lige - men for tiden kan vi ikke se SVT, så jeg hører det ikke så meget, som jeg plejer. Også Irland er det dejligt land. Hvor er det fint, at du benytter muligheden for at flytte efter nye udfordringer. Som også dronningen bemærkede i sin nytårstale, kan det være nødvendigt!

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag