søndag den 8. januar 2012

De første flyttekasser

I dag blev de første flyttekasser fyldt, med mine studie bøger og kontorting. Nu kan man fysisk se at jeg er gået i gang med at pakke mit liv ned.
Det er lidt mærkeligt, men også ret godt. Jeg kan mærke at jeg er ved at få ro på situationen. Jeg glæder mig til at komme op og se hvad jeg har fået mig rodet ud i.
Det gode ved at pakke ting ned er at man også får ryddet lidt op. Mine noder har ligget hulter til bulter alt for længe, så i eftermiddags fik jeg sat dem i orden i min nodemappe, og fik endda taget guitaren frem og spillet lidt. Det var helt rart at komme til det igen, med undtagelse af at mine fingre selvfølgelig gør ondt nu, da de slet ikke er vant til at spille :-)
Det er lidt underligt at der kun er 2½ uger tilbage i Odense, men mon ikke de nok skal gå hurtigt med pakning, kagebagning til diverse afskedsting osv.?
Nu er pakningen i hvert fald skudt i gang. Så må vi se hvad der sker.
Knus fra Karen

2 kommentarer:

  1. Hej Karen .
    Det er spændende at rejse til et andet land , jeg kan af og til stadigvæk savne mine 6 år i Holland , for snart længe siden .
    Tak for dit dejlige tværfløjte spil , det kommer vida til at savne . Knus charlotte

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Charlotte.
      Man kommer jo til at tabe sit hjerte til det land man flytter til. Jeg savner stadig af og til Irland, selvom det er 9 år siden jeg boede der. Jeg er sikker på at jeg kommer til at falde godt til i Söderhamn, men jeg kommer også til at savne jer.
      Store knus fra mig

      Slet