Frygt ikke

For et år siden gik jeg ind i 2011 med store håb. Jeg var lige blevet arbejdsløs, men tænkte at det ikke kunne være længe inden jeg havde et arbejde igen. Som månederne gik svandt håbet ind, og ind imellem forsvandt det helt.
Dette år begynder også med store håb og drømme, og denne gang har jeg lidt mere at have det i. Min flytning til Sverige er præget af både håb og drømme, men også med en smule bæven. Jeg ved ikke hvad jeg kommer op til, og det er ret svært for en kontrolfreak som mig. Min nye arbejdsplads sørger for en lejlighed, så jeg kan ikke selv bestemme hvor jeg skal bo (i første omgang i hvert fald). Jeg skal starte i et helt nyt arbejdsområde, jeg skal lære et helt nyt sprog og jeg har absolut ikke styr på noget som helst endnu. Jeg er sikker på at det nok skal komme, mine lister over gøremål bliver i hvert fald længere og længere, og efterhånden må de blive streget ud lidt efter lidt når der komme styr på tingene.

Til nytårsgudstjenesten i Odense i dag talte Thomas Præst om ikke at frygte, og det talte meget til mig i denne situation. Jeg ved selvfølgelig godt at jeg ikke skal være bange for at flytte til Sverige, men med alle de ting jeg skal huske, kan jeg godt ind imellem frygte hvad jeg har sat i gang, fordi det er så ukendt for mig. Der er så mange spørgsmål. Kommer jeg til at passe godt ind på arbejdspladsen? Finder jeg nye venner? Er min nye lejlighed pæn eller kommer jeg til et hul? osv. osv. Jeg ved at Gud har styr på min situation og at det nok skal gå, jeg behøver ikke at frygte noget.

Jeg håber at du også kan gå ind i 2012 uden frygt. Som min psykolog en gang sagde til mig: "hvad er det værste der kan ske?" og han har jo ret. Det skal nok gå, så frygt ikke.

Knus fra Karen

Kommentarer

  1. Kære Karen!
    Dejligt at høre fra dig i blogverdenen igen! Og dejligt, at du har fået et job. Sverige er, som Ole B skrev til sidste indlæg, et dejligt land. Jeg længes tilbage, og skulle jeg flytte var det mit første valg.

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag