Tirsdagsnegle

Jeg er ikke den store skønhedsblogger, og er på ingen måde god til makeup og den slags dims, selvom jeg prøver. Men neglelak til gengæld, der bruger jeg gerne min tid og mine penge. Det er meget sjældent at jeg ikke har neglelak på. Egentlig startede det nok som en måde at stoppe mit neglebideri da jeg var teenager. Nu synes jeg bare at det ser pænt ud og føles rart.

I julegave fik jeg et gavekort til Magasin og i dag brugte jeg en del af det på ny neglelak, fordi jeg havde haft en lang dag og havde brug for lidt selvforkælelse.
Jeg købte bl.a. denne smukke mørkeblå farve og en lys glimmerlak.


Når man kombinerer dem får man denne fine effekt, som helt klart skal prøves med flere forskellige farver. Egentlig ville jeg kun have én negl på hver hånd med glimmer. Men jeg er ikke så god til uensartethed, så der kom glimmer på hele hånden. Jeg må øve mig lidt mere på at være neglelaksrebel, men det blev tydeligvis ikke her til aften at jeg prøvede min miniocd af 😜



God aften til dig.

Kommentarer

Populære opslag