Luft

Jeg er ude for første gang i et par dage. Egentlig skulle jeg bare ned og købe mælk og brød (hvis det findes), men jeg kunne mærke, at jeg har brug for noget luft, så nu sidder jeg her i Botanisk have og nyder at trække vejret udenfor.
Der er ved at komme lidt farver frem og min udsigt ser sådan ud:

Det støvregner lidt og er lidt gråt, men jeg er udenfor og det er dejligt. 

Jeg har holdt mig lidt fra både nyheder og facebook i de seneste dage, da jeg faktisk bliver lidt berørt at de opslag der kommer. Særligt dem i kategorien “jeg vasker ikke hænder”, “slap nu af”, “kom lad os holde fest” og historien om de unge, der har fået corona efter at have spillet beerpong. For en uge siden var jeg også på den vogn...lidt. Jeg var bekymret for mine kære, som er i en situation hvor virussen kan få fatale konsekvenser, men syntes også at medierne kørte tingene for højt op. 

Det tror jeg stadig de gør. Jeg tror stadig ikke at det er smart at opdatere tre gange om dagen med tallet på folk der er døde af covid-19 i hele verden, jeg tror at det enten skaber panik eller en følelse af at alvoren bliver blæst op (der var jeg for en uge siden). Det er nok bedre at forholde sig til Danmark, i mit perspektiv. 

Der hvor min holdning ændrede sig var da regeringen og Sundhedsstyrelsen gik ind i sagen. For jeg ved ikke ret meget om sygdommen, og jeg går ud fra at Sundhedsstyrelsen ved noget mere. Så når de siger at jeg også skal passe på, selvom jeg sandsynligvis ikke dør af covid, så må jeg hellere lytte til dem. 

Jeg er stadig ikke bange for sygdommen på egne vegne. Men jeg har fået større respekt for den. 

Og nu kom oplægget til at handle om noget helt andet, end jeg havde regnet med. Men det er selvfølgelig også en måde at få luft på. 

Nu vil jeg gå lidt mere rundt i den dejlige have inden jeg sætter næsen mod den nærmeste butik, som forhåbentlig er blevet fyldt op igen de seneste par dage. Og så vil jeg hjem og nyde at jeg har tid til mit skolearbejde og til at se serier og bare være mig selv. 

Og når vi igen må mødes og tage på uni og til kor og i kirke glæder jeg mig til at kramme på alle de dejlige mennesker som er “mine”. Som giver mig glæde i mit liv, og som jeg savner at være fysisk sammen med. Tænk at ens krop faktisk kan hungre efter kropskontakt når man ved at det kommer til at vare et stykke tid før man får lov til at give kram. Det er tankevækkende. 

God søndag til dig derude.