Sammen, hver for sig, også udenfor coronatider

Jeg kan godt lide at ting har minder. Langt de fleste af mine ting har en historie. Jeg er derfor også ret dårlig til at skille mig af med ting. Men det er en helt anden historie.

Bl.a. mine smykker fortæller forskellige historier. De får mig til at tænke på de mennesker jeg har fået dem af, og dermed føler jeg mig tættere på dem. I dag har jeg disse to kæder på, foruden et par svenske engle i ørene:


Hjertet var min elskede mormors og kompasset fik jeg i afskedsgave af min tøsegruppe fra min menighed i Vejle da jeg flyttede til Århus. Jeg fik et kompas, så jeg altid ville kunne finde hjem til min kirke.

I denne tid betyder kompasset, med korset i midten og den historie smykket indeholder, ekstra meget for mig. For jeg kæmper lidt med at føle mig hjemme i den situation, verden står i lige nu. Det tror jeg vi alle gør. Så det føles rart at have mine venner og Gud om halsen og tæt ved mit hjerte. Det gør mig tryg. Selvom jeg er vokset op som kristen og tror på Guds kærlighed og tryghed, er det godt at have små reminders i en kaotisk verden.

Hvilket ting giver dig ro og tryghed når verden bliver for meget?

Kommentarer

Populære indlæg