Store forandringer

Hurraaaaa. Endelig er det offentliggjort og jeg må tale om de nyheder som jeg har siddet på i ca 3 måneder nu. Jeg skal til august starte som lokalpastor i Frederikshavn metodistkirke i en deltidsstilling ved siden af mine studier.
Jeg har løbende skrevet mine tanker ned under forløbet, så her kommer en lille dagbog:

25/1: Jeg har fået et arbejde! Nu kan jeg endelig sige det højt. Jeg har simpelthen fået stillingen som lokalpastor i Metodistkirken i Frederikshavn. Så til sommer flytter jeg endnu en gang nordpå.
Det er en deltidsstilling ved siden af mine studier, så jeg forlader ikke Århus helt, men jeg glæder mig sådan til at komme i gang.

Jeg har længe vidst at det var på vej. Et par timer efter min sidste eksamen i januar blev jeg ringet op af min distriktsforstander som bad mig tænke og bede over, hvor vidt Frederikshavn ville være noget for mig. Jeg har tidligere talt med forskellige mennesker i min kirke om min fremtid, men det har altid ligget lidt længere ude i fremtiden. Men nu blev der en plads et år før jeg havde forventet.
Jeg brugte weekenden efter min eksamen på at tænke og bede i stedet for at sove. Men jeg var ret hurtigt klar over at jeg skulle tage jobbet. Også selvom det gør at jeg skal til at pendle igen, og til at overnatte forskellige steder i Århus, når jeg skal til ting om aftenen.

Jeg er enormt spændt, og en lille smule skræmt, for nu "er" jeg den lige pludselig. Den følelse ville jeg nok også have hvis jobbet først var kommet om et år, for uanset hvor jeg kommer hen i Danmark, vil jeg tage over efter nogle dygtige kolleger. Men jeg ved også at jeg kan noget. At jeg både via min teologiuddannelse og min socialrådgiveruddannelse kan byde ind med noget godt i den kirke hvor jeg nu skal virke. Og jeg tror på at det bliver godt det her.

5/3: Klokken er mange, men jeg har lidt svært ved at sove. Jeg har lige bestilt min første præsteskjorte. Det føles lige pludselig meget virkeligt. Jeg har jo godt vidst at det ville ske. Særligt efter mit møde med pastoralkomite og menighedsråd i Frederikshavn. Og jeg glæder mig så meget til at komme op og arbejde hos dem. Men det bliver alligevel først virkeligt nu, hvor uniformen skal til at på plads. Det bliver på en eller anden måde mere håndgribeligt. De næste par punkter på todo listen er at få taget mål til en præstekjole og besøge menigheden til deres årsmøde.

16/3: Vi er midt i covid-19 dagene. Danmark er lukket ned, og posten har lige afleveret denne:


Min allerførste præsteskjorte/bluse. Den er grøn fordi jeg skal være diakonpræst. I Metodistkirken er vores præstetjeneste delt op i ældste og diakoner. Og med min socialrådgiver baggrund giver diakonen bedst mening, for der er der en snert mere fokus på socialt arbejde, end der er for en ældste. I teorien i hvert fald. I det virkelige liv er der nok en meget mindre forskel end der er på papiret.
Det er vildt og det begynder at være virkeligt nu. Det bliver håndgribeligt med en præsteskjorte og en aftale med den skrædder der skal sy min præstekjole. Og om to måneder skal jeg indvies 😳. Da jeg startede på teologi for knap 3 år siden, virkede jobbet til at ligge langt ude i fremtiden. Men nu er det nu... lige om lidt.

Det er nu blevet aften og jeg skal prøve at finde ro til at sove. I morgen skal jeg nemlig tidlig op og til Skagen, hvor den skrædder, som kirken bruger, bor. Mine forældre tager med mig og jeg glæder mig til en hyggetur. Vi skal forbi den præst, som jeg skal overtage for, bagefter. Det er min ungdomspræst og han og hans kone er nogle af mine forældres venner. Det bliver hyggeligt at være sammen med dem et par timer, men det bliver også lidt underligt at stå i det hjem som bliver mit til sommer. For jeg ved at mit hoved kommer til at begynde at planlægge hvad jeg vil have hvor i huset. Og det er lidt underligt at gøre ved noget der jo pt er andres hjem. Sådan kan ens hoved jo være mærkeligt ind imellem. Nå, mon ikke et afsnit af Supernatural kan flytte tankerne lidt, så jeg kan komme til at sove?

10/4: nu er det offentliggjort! Nu ved folk det! Og folk er heldigvis mega søde i deres kommentarer. Status er at jeg først bliver indviet til september da Landsmødet (som så meget andet) er blevet udsat. Heldigvis er der ikke noget i vejen for at jeg godt kan starte små to måneder før min ordination. Pga omstændighederne bliver min indvielse også flyttet til min barndomstiden i Vejle, så når det nu skal flyttes, så er jeg egentlig ganske godt tilfreds, for det er lidt specielt at blive indviet der hvor jeg både er døbt og konfirmeret. Det bliver en stor dag. Mon Kleenex laver sponsorater? For lur mig om jeg ikke får tændt for sprinklerne den dag.
I øvrigt var Stine og Keld, som er præstepar i Frederikshavn lige nu, søde til at vise rundt og have forståelse for at det er en mærkelig fornemmelse at skulle overtage et hjem efter nogen man kender godt. De har selvfølgelig selv prøvet at flytte nogle gange, så de er nok mere vant til det end mig.

Nu må det gerne bare snart blive sommer så vi kan komme af med covid og jeg kan komme i gang med arbejde og samarbejdet med den præst, som bliver ældste i Frederikshavn. Louise, som hun hedder, er jeg sikker på at jeg kan lære en masse af. Vi er ret forskellige, tror jeg, og det er et klart plus, både for mig og for menigheden, for sammen kan vi række længere end hvis vi kun var os selv.
Åh det bliver godt det her!

Kommentarer

Populære opslag