Hurra for Zoom
Dagen slutter meget bedre end den startede.
Jeg har haft aftenshygge via zoom med et par af mine piger, og hold nu op hvor er jeg glad for dem. De får mig til at smile, til at nørde og til at slappe af, og den lille time vi havde i hinandens selskab gjorde mig godt. Det er selvfølgelig stadig en lidt kunstig situation og sidde og snakke sammen virtuelt, men det kan noget. Og hvor er jeg altså bare heldig at jeg har dem.
Det har været interessant at se folks reaktioner og reflektioner ovenpå i går. Jeg delte jo selv mine tanker i morges, og havde det egentlig bedre kort tid efter at jeg havde skrevet det. For det er det der virker for mig. At få sat ord på, få skrevet om det og få det ud den vej. Og så er jeg egentlig klar til at komme videre. Jeg synes stadig at det er dybt mærkeligt at jeg ikke kommer op på uni mere i dette semester. Hvis vi er heldige bliver der lukket op inden min sidste eksamen, som er mundtlig, men det ser ikke sådan ud lige nu. Det er meget mærkeligt, og den følelse kan jeg se at mange sidder med. Og folk har brug for at reagere, og selvom jeg blev påvirket af folks reaktioner i morges, så kan jeg godt forstå behovet, for jeg har det jo også selv, selvom jeg jo er så priviligeret at jeg ikke behøver at bekymre mig om hvordan jeg skal få enderne til at nå sammen. Så selvom jeg i morges var forarget over visse folks reaktioner, er der nu, hvor jeg har sundet mig lidt, mere forståelse for det. Vi skal stadig passe på og holde os til os selv, og måske gælder det faktisk også vores meninger om andre folks måde at håndtere hele denne sindssyge situation på. For jeg tror at vi alle gør vores bedste, men vi skal også have luft for vores angst og frustrationer mm. Jeg kan i hvert fald godt øve mig lidt mere på ikke at blive offentligt forarget over folks reaktioner, og måske er jeg endda så heldig at jeg lykkes med ikke at blive forarget.
Nå, vi endte et helt andet sted end jeg havde tænkt, med dette indlæg som i bund og grund bare var en vennekærlighedserklæring til de dejlige piger jeg har i mit liv. Og et hurra for diverse medier som gør det muligt for os at mødes virtuelt. Det er virkelig en gave i denne tid.
Jeg har haft aftenshygge via zoom med et par af mine piger, og hold nu op hvor er jeg glad for dem. De får mig til at smile, til at nørde og til at slappe af, og den lille time vi havde i hinandens selskab gjorde mig godt. Det er selvfølgelig stadig en lidt kunstig situation og sidde og snakke sammen virtuelt, men det kan noget. Og hvor er jeg altså bare heldig at jeg har dem.
Det har været interessant at se folks reaktioner og reflektioner ovenpå i går. Jeg delte jo selv mine tanker i morges, og havde det egentlig bedre kort tid efter at jeg havde skrevet det. For det er det der virker for mig. At få sat ord på, få skrevet om det og få det ud den vej. Og så er jeg egentlig klar til at komme videre. Jeg synes stadig at det er dybt mærkeligt at jeg ikke kommer op på uni mere i dette semester. Hvis vi er heldige bliver der lukket op inden min sidste eksamen, som er mundtlig, men det ser ikke sådan ud lige nu. Det er meget mærkeligt, og den følelse kan jeg se at mange sidder med. Og folk har brug for at reagere, og selvom jeg blev påvirket af folks reaktioner i morges, så kan jeg godt forstå behovet, for jeg har det jo også selv, selvom jeg jo er så priviligeret at jeg ikke behøver at bekymre mig om hvordan jeg skal få enderne til at nå sammen. Så selvom jeg i morges var forarget over visse folks reaktioner, er der nu, hvor jeg har sundet mig lidt, mere forståelse for det. Vi skal stadig passe på og holde os til os selv, og måske gælder det faktisk også vores meninger om andre folks måde at håndtere hele denne sindssyge situation på. For jeg tror at vi alle gør vores bedste, men vi skal også have luft for vores angst og frustrationer mm. Jeg kan i hvert fald godt øve mig lidt mere på ikke at blive offentligt forarget over folks reaktioner, og måske er jeg endda så heldig at jeg lykkes med ikke at blive forarget.
Nå, vi endte et helt andet sted end jeg havde tænkt, med dette indlæg som i bund og grund bare var en vennekærlighedserklæring til de dejlige piger jeg har i mit liv. Og et hurra for diverse medier som gør det muligt for os at mødes virtuelt. Det er virkelig en gave i denne tid.
Kommentarer
Send en kommentar