Liv i coronaland og serieanbefaling

Den anden dag tog mig jeg selv i at føle en form for normalitet i den usikkerhed som lockdown og corona giver lige nu. Det er helt surrealistisk at man kan finde en hverdag i kaos. Men måske også nødvendigt. Måske har vi brug for normalitet uanset hvordan verden ser ud? Måske arbejder vi på at finde tilbage til det normale for os, for der kan vi slappe af og føle os trygge, selv når det normale er kaos og nedbrydende for os. Det er nok en af grundene til at vi kan have svært ved at bryde dårlige vaner eller ud af forhold der er giftige, fordi vi trods alt ved hvad vi har, men ikke hvad vi får. Forandring kan på den måde være skræmmende, hvis det sker uden tryghed. Og det mig egentlig fint over i min anbefaling, for jeg er begyndt at se Sæson 2 af After Life hvor Ricky Gervais spiller Tony, som prøver at finde tilbage til livet efter hans kones død. Den er hjertevarm, sørgelig, rørende og ind imellem skrupskør. Tony er på mange måder en idiot, men forsøger på rørende vis at hjælpe andre for selv at hele. Den er helt klart et kig værd. Den kan findes på Netflix.