Ham den søde

Obs. Dette indlæg er skrevet over de sidste par dage.

Jeg sidder i bilens bagagerum og ser Lækkermåsen prøve sin nye kajak af. Da han stadig venter på en ny pagaj han har købt, padler vi en af gangen. Mens han leger, kan jeg jo så skrive den post om ham som jeg har lovet. Den bliver nok redigeret et par gange inden den bliver udgivet.

Da jeg for et halvt år siden begyndte at arbejde for Teleperformance på Symantec projektet kom jeg jo til et dansk hold der kun bestod af mænd. Det er en forandring når man kommer fra socialrådgiverarbejde der jo for det meste består af kvinder.

Sidder nu hjemme hos Lækkermåsen og prøver at samle tankerne efter at have fået en dejlig massage af ham den søde. Han ville lige minde mig om hvorfor jeg faldt for ham. Men det kommer jeg tilbage til. Vi kom fra at jeg jo pludselig arbejdede sammen med en masse mænd.

Jeg kan her indskyde at jeg aldrig har haft det store held når det kommer til mænd og aldrig har været i et længerevarende forhold. Der er mange gode grunde til dette; jeg har været uheldig med de gutter som har været interesserede i mig (dem har jeg ikke været interesseret i) og de få gutter jeg har haft interesse i og som jeg har spurgt, har ikke været interesseret i mig, rent romantisk. Derudover har jeg kæmpet meget med mit selvværd og har ikke været en pige som man straks fik øje på i en forsamling. Så som eneste pige på det danske hold var tingene lige pludselig helt anderledes end jeg var vant til hjemmefra. Der kom lidt mere fokus på mig end jeg var vant til.

Af drengene var jeg en del sammen med Allan, som startede sammen med mig og som kørte med mig op og hjalp med at flytte alle mine ting ind i min lejlighed, og Jens som jeg bare klikkede ret godt med. Efterhånden begyndte Jens og jeg at spise sammen et par gange om ugen.

En aften, da jeg havde været i Sverige i en 6-7 uger, tilbød Jens at give mig en massage, og den slags siger man jo ikke nej tak til. Bagefter satte jeg mig op i min stol igen hvorpå Jens ganske rigtigt bemærkede at der jo var plads over hos ham i sofaen. Så jeg satte mig over til ham, og så var det det.

Det stod ikke rigtig skrevet i kortene at vi skulle finde sammen. Jeg skulle i hvert fald ikke finde en kæreste fra arbejde og hvor dumt var det ikke at tage til Sverige for at finde en dansk kæreste?? Og alt det blev smidt ud så snart han kyssede mig. Det var bare rigtigt på det tidspunkt.

Dermed ikke sagt at alt var rosenrødt. Jens havde planer om at rejse og Sverige opholdet var kun midlertidigt da han skulle rejse videre i slutningen af året. Og så længe han ikke havde sagt andet, måtte jeg gå ud fra at vores forhold ville slutte der. Af samme grund var vi ikke åbenlyse om vores forhold, for hvem vidste hvor længe det ville vare. For mig betød det at jeg kæmpede for ikke at blive forelsket men bare nyde den tid jeg havde med Jens. Det var ikke let, og nogle gange var jeg tæt på at give op for ikke at blive såret.
Jeg er ikke god til at åbne mig og vise mine svagheder for folk, og når Jens kom for tæt på, havde jeg lyst til at trække mig, for ikke at blive såret når han rejste videre.

I juni var han på ferie i USA hvor han har boet de sidste mange år. De to uger hvor vi var fra hinanden gjorde udslaget tror jeg. Jens besluttede at han altid kunne rejse senere hvis han ville, men nu ville han hellere være med mig. Det vendte jo op og ned på alt. Vi begyndte at vise at vi er kærester, han blev introduceret til mine forældre og min bror og pludselig er jeg nu i et forhold der snart har varet i et halvt år.

Han er stadig lige dejlig. Jeg elsker at vi kan tale sammen om alt. Vi har forskelligt syn på en del ting, hvilket giver nogle diskussioner, men det er også ok at få vendt sin tankegang lidt ind imellem. Vi kommer fra meget forskellige familieforhold, hvilket også afspejler sig i vore diskussioner.
Han er glad for at bruge sin krop hvilket også får mig lidt i gang. F.eks. har jeg sejlet i kajak i dag for første gang i mange år. Han udfordrer mig så jeg får prøvet nye ting af.

For at følge familietraditionen er Jens selvfølgelig lidt ældre end mig. Det er sjovt nok trenden i både min fars og mors familie at der er en 10-15 år mellem mand og kone. Jeg tror dog jeg har rekorden pt.

Jens får mig til at grine, smile og nyde tiden med ham. Det er bare nemt at være sammen med ham. At han i mine øjne er en super lækker mand er jo bare et ekstra plus.

Som skrevet tidligere i dette indlæg, har jeg i en del år kæmpet med mit lave selvværd, og jeg må indrømme at det ind imellem stadig viser sit grimme fjæs. Jeg kan godt ligge og se på min dejlige kæreste og overveje hvordan jeg har fået fat på ham. Og bare rolig, jeg ved godt at jeg er en dejlig person der gerne vil det godt for de folk jeg har i mit liv (det lød ikke alt for selvglad, vel?) og jeg ved at jeg har nogle sider som Jens jo er faldet for og at der ikke er noget mærkeligt i det, men jeg føler mig enormt heldig at have en dejlig mand i mit liv efter så mange år hvor jeg har længtes efter det, og det gør forholdet lidt surrealistisk for mig ind imellem.

Hmmm, ved ikke om dette indlæg siger mest om Jens eller mig, men her er det i hvert fald.




- Posted using BlogPress from my iPhone

Kommentarer

  1. Godt og velovervejet indlæg, Karen. Jeg ønsker jer alt godt og hils Jens. Knus mor

    SvarSlet
  2. I am so happy for you, Karen! I wish the best to both you & Jens! Knus!!

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag