Jeg må trække lidt i land...

I mit sidste indlæg sagde jeg at jeg og Lækkermåsen kan tale om alt. Det passer ikke helt. I næste weekend skal vi til bryllup hos et par af mine venner i Danmark, og jeg havde enormt svært ved at få talt ud om hvad Jens synes var i orden at betale mht. gave, rejse osv.
Jeg har altid haft svært ved at tale om økonomi, at bede om hjælp når jeg har haft brug for det, og det er blevet værre jo ældre jeg er blevet. Jeg tror at det hænger sammen med mit selvværd og min lidt skæve ide om at jeg skal være perfekt og kunne klare alt selv.
Hvis jeg skal se realistisk på det, vidste Jens jo godt at der ville være nogle udgifter når han sagde ja til at rejse med mig til Odense, og han har været helt med på at betale.
Jeg må nok arbejde lidt med det her, så det bliver lidt mere naturligt for mig. Det sjove er jo at jeg gerne hjælper venner og familie hvis de har brug for at låne penge. Hmmm, mit hoved er vist ikke helt ordentligt skruet på når det kommer til økonomi :o)

Kommentarer

Populære opslag