Glæder og beklagelser

Jeg er kollapset på sofaen efter første uge med telefonsupport.
Jeg har ondt i hovedet og er træt. I løbet af ugen har jeg følt mig dum, langsom og min energi er så langt væk at alle planer om at nedsætte mit sukkerforbrug er udskudt på ubestemt tid.
Ugen har dog også budt på fremgang, ros og en følelse af at det nok skal blive godt.
Lige nu synes jeg godt nok det er hårdt. Jeg bruger enormt meget energi på at lære nyt samtidig med at det hele er på svensk, så jeg er helt rundtosset.
Derfor er det også rigtig dejligt at de teamledere som er omkring mig kan se fremgang på de få dage jeg har været på telefonen og at de fortæller det.

Jeg glæder mig til at få styr på tingene. Det savner jeg rigtig meget fra Symantec projektet. Min indre perfektionist er helt ulidelig på det punkt og nogle gange går den helt amok.

Lige nu glæder jeg mig bare til en hyggelig weekend med Lækkermåsen hvor vi skal ud og padle lidt. Det bliver godt.

God weekend


- Posted using BlogPress from my iPhone

Location:På sofaen

Kommentarer

Populære opslag