I syv sind

Jeg hyggede mig i går til min pandekagefest, men jeg manglede en af mine venner. Han har lagt sine madvaner om for at tabe sig, og jeg synes at det er super sejt af ham og man har kunne se resultater ret hurtigt. Men en del af denne madomlægning betyder at han ikke spiser mel, så han takkede nej til at hygge med os andre, hvilket jeg godt kan forstå da det må være svært at se os andre mæske os i pandekager.

Men jeg var nu ked af at han på den måde kom uden for selskabet. Og her er det så jeg kommer i tvivl; hvor meget hensyn skal man tage? Denne gang valgte jeg at tage hensyn til to ting; jeg havde lovet lillebror mærkelige pandekager og jeg havde lyst til at dele det med andre. Alligevel sidder jeg med lidt dårlig samvittighed over at det udelukkede en mand hvis selskab jeg sætter stor pris på.

Suk, det er ikke nemt





- Posted using BlogPress from my iPhone

Kommentarer

  1. Næste gang kunne du måske lave etellerandet som han også kan 'mæske' sig i, så han kan være med i selskabet og samtidig mærker han jo din støtte og dit ønske om hans nærvær.
    Nu kender jeg ham ikke, men jeg ved at mange i sådanne tilfælde kan risikere at falde i, netop fordi de (stadig) gerne vil være med og føle sig som en del af gruppen, og hvis der ikke er tilladte alternativer, ja så enten holder man sig væk, eller falder i. Begge dele er ret øv for den der så hjertens gerne vil tabe sig.
    Men ved at man sørger for alternativer, viser man som sagt sin støtte og opbakning, noget som jeg mener er en vigtig del af et sundt og varigt vægttab.
    Håber du finder en god løsning, til gavn og glæde for jer alle :)

    SvarSlet
  2. Se hvad jeg fandt :

    http://frksveske.blogspot.dk/2012/02/pandekager-uden-mel.html

    :P

    Bon appetit ☺

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag