søndag den 12. februar 2012

Tanker fra tvättstugan

Jeg havde besøg af et par kolleger i går aftes, og på et tidspunkt kom vi til at tale om tro. Jeg er tit blevet spurgt om hvorfor jeg tror, men denne samtale var anderledes end det jeg før har oplevet. Der var ingen fordømmelse, ingen følelse af at jeg måtte være lidt småt begavet når jeg nu tror på noget der ikke kan bevises 100%. Tit har jeg fundet det svært at svare på spørgsmålet om HVORFOR jeg tror. Det er nemlig ikke en ting, men mange ting der gør min tro vigtig for mig.

Da jeg i dag sad i vaskehuset og ventede på at tørretumbleren skulle blive færdig kom jeg til at tænke på en sang vi altid sang efter aftenandagten på Børnelejren dengang jeg var lille.

Bred dine nådes vinger
min Jesus over mig
Og lad mig stille hvile
i ve og vel hos dig.
Vær du min kraft, min glæde
min visdom og min trøst,
og lad mig alle dage,
ret følge dig med lyst.

Forlad mig mine synder
og rens mig i dit blod,
giv mig et ydmygt hjerte,
en vilje, ny og god.
Gem ved dit frelserhjerte
os alle store små,
lad ved din fred os atter
til nattens hvile gå.

Den er meget god til at opsummere hvorfor jeg tror. Jeg finder fred og tryghed i min tro. Jeg finder at der er lys for enden af tunnellen, også når jeg ikke kan se det, og tro mig, det er sket meget i det forgangne år. Jeg oplever en følelse af at der er en mening med MIT liv, og de giver mig glæde.

Jeg har svært ved at forstå mennesker der ikke tror på noget som helst, for i mine øjne må det være tomt. Hvorfor skulle man bestræbe sig på at leve et godt liv, hvis man ikke tror at der er nogen mening med det? Om man så kalder det en gud, karma eller noget helt tredje er mig ligegyldigt, men jeg tænker at det jo er med til at give livet mening. Jeg ved ikke hvorfor mit liv er blevet som det er, men når jeg tænker på den glæde jeg har over mit liv, så er jeg taknemmelig, både for det der har været og for det der kommer. Jeg behøver ikke at være nervøs for fremtiden, for det går nok alt sammen. Det er den største sandhed og den sværeste opgave i mit liv, men jeg arbejder på at slappe af i det der er. I Matt. 6:25-34 står der: v25 Derfor siger jeg jer: Vær ikke bekymrede for jeres liv, hvordan I får noget at spise og drikke, eller for, hvordan I får tøj på kroppen. Er livet ikke mere end maden, og legemet mere end klæderne? v26 Se himlens fugle; de sår ikke og høster ikke og samler ikke i lade, og jeres himmelske fader giver dem føden. Er I ikke langt mere værd end de? v27 Hvem af jer kan lægge en dag til sit liv ved at bekymre sig? v28 Og hvorfor bekymrer I jer for klæder? Læg mærke til, hvordan markens liljer gror; de arbejder ikke og spinder ikke. v29 Men jeg siger jer: End ikke Salomo i al sin pragt var klædt som en af dem. v30 Klæder Gud således markens græs, som står i dag og i morgen kastes i ovnen, hvor meget snarere så ikke jer, I lidettroende? v31 I må altså ikke være bekymrede og spørge: Hvordan får vi noget at spise og drikke? Eller: Hvordan får vi tøj på kroppen? v32 Alt dette søger hedningerne jo efter, og jeres himmelske fader ved, at I trænger til alt dette. v33 Men søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift. v34 Så vær da ikke bekymrede for dagen i morgen; dagen i morgen skal bekymre sig for det, der hører den til. Hver dag har nok i sin plage.

Jeg tror på at Gud breder sine vinger over mig, så jeg kan slappe af, prøve at smide mine bekymringer fra mig og få den søvn som jeg har brug for både fysisk og mentalt.
Som sangen slutter, og det tror jeg er ret vigtigt for at holde sig sund: og lad mig alle dage til nattens hvile gå.

Karen

1 kommentar:

  1. Tak for de gode ord.
    Og din sang er jo svensk - det er Lina Sandel, der har skrevet den:-)

    SvarSlet