Hoptimisten

Jeg ved godt at jeg blogger en del her til aften, men jeg blev ved med at komme på ting, og så må jeg jo skrive det ned ;o)

I min reol hvor jeg har min arbejdsplads står der en hoptimist. Jeg fik den af nogle dejlige venner lige inden jeg tog til Söderhamn, og den står og nikker til mig hver dag når jeg er på min computer. Det er super dejligt at have noget der minder mig om de dejlige venner jeg har i mit liv, og at det sker flere gange hver dag.

Min tidligere roomie sagde engang at venner var den familie man selv vælger (der er sikkert en anden klog person der har sagt det først, men det minder mig om hende). Jeg har været meget heldig med min familie, både den jeg er født ind i og den jeg selv har valgt.

Så derfor: Tak fordi du er i mit liv. Du beriger det på din helt egen måde, og det er jeg glad for.

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag