Følelsesvirvar

Hvad har du på hjertet? Spørger facebook. Det er svært at svare på, for mit hjerte er fuld af følelser for tiden: taknemmelighed over de mennesker jeg har i mit liv, glæde over gode ting som jeg er involveret i, men i disse dage også en sorg blandet med taknemmelighed. I søndags mistede jeg min farbror Gunnar. Han boede på den gård hvor min far er vokset op. Han var graver og ringede med klokken i kirken overfor gården. Når vi var på besøg, fik vi lov til at komme med over og ringe solen ned. Og bagefter spiste vi min tantes gode mad ved bordet i stuen, mens mine farbrødre og min far fortalte røverhistorier fra deres barndom. Det er noget min far og hans søskende er gode til, det med at fortælle historier. Så lige nu sidder jeg med sorgen og savnet efter begravelsen i går. Men det er iblandet en følelse af taknemmelighed. Over at han fik lov til at sove ind derhjemme, mens han holdt min tante i hånden. Over at han fik fred fra den sygdom der havde gjort livet svært de seneste år. Over at hans bisættelse var smuk og beskrev ham, sådan som jeg husker ham. Over at han fik et langt liv og over de gode stunder jeg har haft med ham og hans familie. Det er følelser der er svære at beskrive i en samtale, men som jeg har lettere ved på skrift.  Og det er mærkeligt, de her blandede følelser. Der er ikke noget sort/hvidt, det er bare en pærevælling af modsatrettede følelser, som dog alligevel komplementerer hinanden. 

Sorg og savn er en del af livet, og selvom det er hårdt når man står midt i det, så tror jeg på at det er en nødvendig del, for at vi (jeg) kan værdsætte vores tid med de mennesker vi har i vores liv. I sorgen og savnet mindes vi jo netop vores tid med dem der ikke er mere. Så kære facebook. Det jeg har på hjertet i dag er nok en taknemmelighed over livet og over de mennesker der er i mit liv, iblandet en glæde over de gode minder jeg har med de folk der ikke er her på jorden mere. Minderne kan selv døden ikke tage fra os, og det er jeg taknemmelig for.