Jeg snotter, derfor er jeg

Jeg er blevet syg. Tingene går lidt stærkt for tiden, og så lukker kroppen ned. Så nu hoster og snotter jeg, som i så meget at jeg lige er kommet igennem en hel æske kleenex som ligger i en sort affaldspose ved siden af mig. Og jeg kan ikke overskue at gå ned i Fakta og købe en ny. Men toiletpapir dur vel også, om end det gør næsen mere rød end den er i forvejen. Skulle nogen have brug for en til at lege Rudolf eller baglygte, kan jeg godt melde mig frivilligt. Næsen er der i hvert fald.
Nå, men jeg satser på at være i omdrejninger i morgen igen, skal bare lige sove lidt, eller ligge under dynen og se en film eller noget, og så må det være nok med det sygdomspjat.
I det mindste kan jeg mærke min krop, så jeg ved at der er liv, så længe lungerne bliver på deres plads, trods alle forsøg på at hoste dem op.