Havemenneske

Jeg har aldrig set mig selv som et havemenneske. Noget min tidligere bofælle Pernille kan nikke genkendende til.
Men i dag havde jeg lyst til at gøre noget ved min forhave. Så meget at jeg faktisk lavede en aftale med mig selv; når jeg havde lavet 3 jobansøgninger måtte jeg holde fri og gå ud i haven. Det var helt hyggeligt at rode lidt i jorden og snakke med folk der kom forbi. Jeg har en buskting som gror op af mit skur, og den vil jeg gerne have fjernet, da den efterhånden dækker min postkasse helt. Jeg var gået i gang med en sav, da min nabo kom ud og spurgte om han ikke lige skulle finde sin grensaks frem (en stor ting, som nok ikke hedder en grensaks!) og hjælpe. Det måtte han selvfølgelig gerne. Så nu er halvdelen af busktingen væk, så postkassen er tilgængelig. Postkassen måtte lige have en omgang sæbevand, så den så præsentabel ud igen.

 Disse hyacinter fik jeg før jul. Da de afblomstrede klippede jeg blomsterne af og satte kurven ud i skuret. Nu har jeg prøvet at plante dem, og så må vi se hvad der sker.

 Det lange bed inden jeg gik i gang.

 Forhaven

 Det lange bed efter oprydning og plantning af hyacinterne.

 Glæder mig til denne busk springer ud.

 Det er svært at se, men der står nogle roser her. Glæder mig til at se hvordan de bliver til sommer.

 Mine smukke vinterblomster som min morfar holdt meget af.

 Så er halvdelen af busktingen borte.

Sort postkasse 

Sikke pæn den kunne blive.