Alle mine børn

I januar 2012 flyttede jeg fra Odense. I Odense havde jeg passet 5 børn, som jeg var meget glade for. Nu har jeg jo ikke selv børn, endnu. Så jeg nyder at få lov at låne lidt en gang imellem, og jeg havde 5 lånebørn på Fyn som jeg holder meget af.

I de seneste snart 2 år har jeg ikke passet børn. Og jeg har savnet det! Så efter flytningen til Børkop er det dejligt at der sker en hel masse på børnefronten. Jeg har en veninde som har et par tvillinger. Den ene af pigerne har kastet sin kærlighed på mig, og det er simpelthen så dejligt at få knus og kram af hende hver gang vi mødes. I mandags var jeg til juleklip med en dreng fra min kirke og nu sidder jeg og blogger, mens der ligger en lille pige og sover på hendes værelse. Og ih, hvor er det altså hyggeligt at få lov til at passe børn igen. Og, jeg har endda været i Odense og kramme på 3 af mine lånebørn og skal afsted igen i weekenden. Det føles SÅ godt, og gør mig endnu mere sikker på at jeg har gjort det rigtige ved at flytte tilbage til mine rødder igen. 

Til foråret udvides flokken med endnu et barn, som jeg glæder mig til at være tante til. Jeg er glad for at kunne få lov til at være en del af så mange børns liv, og at deres forældre betror dem til mig. Og mon ikke der er en enkelt barnepige eller to iblandt dem, til når jeg engang får børn???

Kommentarer

Populære opslag