lørdag den 15. december 2012

Det går mod varmere tider.

Jeg går som regel og tænker lidt over mine indlæg inden jeg skriver dem, og jeg har lagt mærke til at jeg bruger en del svenske udtryk. F.eks. kører jeg som en gammel tante ikke dame og ind imellem så kender jeg i stedet for at føle. Så hvis jeg skriver noget vrøvl ind imellem må I bære over med mig :-)

Nå, men jeg kom egentlig fra at vejret er blevet varmere. Vi har kun et par frostgrader mod de -10 - -15 vi ellers har haft de sidste par uger. Det betyder at sneen vejer mere og at man bliver meget mere våd af den. Det betyder også at vi i stedet for sne på vejene visse steder har fået snask, så nu kører jeg endnu mere forsigtigt, får det ville være træls at skulle ønske Lækkermåsen velkommen hjem og god jul med en ødelagt bil. Selvom jeg aldrig kører hasarderet i sne, er jeg mere forsigtig i lånte biler end i min egen.

Det varmere vejr gør mig også mere urolig for den klump sne der ligger på taget udenfor min udestue. En stor del af sneen er blevet til is, så jeg tror hellere jeg må ringe til viceværten på mandag og bede ham tage stilling til om det er risikabelt at have sneen liggende eller om det er ok. Jeg er jo ikke svensker, så jeg kender ikke til sne. Vi får se hvad der sker, i mellemtiden tager jeg den lange vej rundt, når jeg skal ud af døren...sådan bare for en sikkerheds skyld

2 kommentarer:

  1. "snask" er måske også svensk? I DK kalder vi det vist for sjap ;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Snask, sjap, tomato, tomato ;-)
      Okay, vi kan godt kalde det sjap. Snask er i hvert fald ikke svensk haha

      Slet