At jonglere

Jeg er lidt træt lige nu, eller...det var jeg inden frokost. Nu har jeg fået lidt mad, så det hjælper lidt på det.

Mine forældre er stadig på besøg og det er super hyggeligt, men jeg får ikke sovet nok, da der skal være tid til at hygge med dem og tage dem ud for at se ting, grille i Skærgården osv. samtidig med at der også skal passes arbejde og venner. Det går ud over søvnen.

Om 2 timer får jeg dog weekend, og det glæder jeg mig til. De planer jeg havde er dog lige blevet smadret. Moderen har fødselsdag i morgen, og jeg havde tænkt at vi skulle ud og købe gave til hende, og bagefter skulle vi ud at spise. Men i Sverige er det midsommer i morgen, og der er alt, ALT, lukket. Så det er godt at jeg har tidligt fri, så vi kan komme ud og købe gave og lidt lækkert mad til i morgen, og i dag. Så må vi se hvad vi kan finde på at lave. I aften står den på vasketøj, og så kan jeg måske sove lidt længere i morgen, men skal også op og synge fødselsdagssang for mor.... Nå, mere søvn må der være tid til.

Lørdag kører vi sydpå og nyder weekenden i Stockholm (forældrene bliver lidt længere, jeg tager hjem i løbet af søndag). Glæder mig til at vise dem rundt i den smukke by.

Nå, min frokostpause er ved at være slut, så må hellere komme tilbage på min pind.

Kommentarer

  1. Yep - midsommer i Sverige - og ALT lukker ned! Vi blev gift en midsommerdag - den falder altid lørdagen tættest på Skt.Hans - og jeg havde nær aldrig fået en brudebuket.
    Hils din mor og ønsk til lykke!

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag