lørdag den 16. juni 2012

Dejlige Lørdag

Åh hvor har det været en dejlig dag.

Det har været den første hele dag med mine forældre, og vi har været på shoppetur (der er jo en der har fødselsdag på mandag, og moderen havde ikke set den ønskeseddel jeg sendte til hende). Det var hyggeligt at daldre rundt i butikkerne med mor og far og se på de forskellige ting vi har heroppe.

Her til aften var vi på Axmarbrygge Havskrog, som er en restaurant som er lavet i et gammelt lager fra dengang der var malmudvinding i Axmarbrygge. Restauranten ligger helt ned til vandet med en super smuk udsigt, og så er deres mad bare helt fantastisk. Vi var 7 mennesker afsted - jeg og mine forældre og 4 af mine drenge (nuværende og tidligere kolleger). Det var dejligt at mine forældre kunne få mulighed for at møde gutterne, og opdage hvorfor jeg er så glad for dem, og som en af drengene sagde, så fik de jo også mulighed for at se hvorfor jeg er som jeg er ;o)

At kalde drengene for drenge er måske at overdrive en smule, da de alle er i 30'erne og 40'erne, men de er nu alligevel mine drenge.

Efter middagen tog vi til Vallvik for at se et lille fiskerleje, hvor der er sommerhuse til udlejning. Nabo Christian havde været derude et par gange, og jeg selv har også været med en enkelt gang, men Christian syntes at mine forældre også skulle se det. Da vi kom derud fik vi mødt ejeren af området, som var i gang med at ordne en hottub (hvad hedder det på dansk når det ikke er et boblebad?). Ejeren viste rundt, og vi fik set en af hytterne og fik priser på hvad det koster at leje, så mon ikke der på et tidspunkt skal arrangeres en weekendtur derud? Hyggeligt var det i hvert fald, og ikke frygteligt dyrt. Det var dejligt at kunne vise Mor og Far en af disse lidt gemte juveler, som ligger midt ude i ingenting. Godt at man har en nabo som kører rundt og udforsker terrænet, og som har lyst til at dele ud af sine erfaringer.

Nu står den vist snart på dyner herhjemme, for der er jo også en dag i morgen.

Sov godt.

K

4 kommentarer:

  1. Det lyder supe-hyggeligt! Og så er dagene jo rigtigt lange så højt mod nord! Vi var i Luleå for 6 år siden, meget dejligt! Hils familien! Og til lykke med - ligeomlidt:-)

    SvarSlet
  2. Tusind tak Charlotte. Det var super hyggeligt

    SvarSlet
  3. Det lyder rigtig dejligt, som du og dine forældre har hygget jer sammen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er også rigtig dejligt. Det er længe siden vi har haft tid til bare at være sammen, så det bliver nydt i fulde drag

      Slet