torsdag den 3. januar 2013

En ny hverdag

Efter nogle dage hjemme er jeg nu ved at komme i gang med en hverdag.
Jeg er kommet på plads i "mit" værelse og har fået ryddet mine ting op så der ikke roder over hele huset. Jeg har fået mig meldt ind i en dansk a-kasse, fået mig meldt ledig, tilmeldt mig folkeregisteret igen og fået styr på min bank.
Jeg er tilbage i Qvindtetten og har fået spillet med de dejlige damer. Det var rigtig dejligt.
Jeg har fået ryddet op på facebook så mine oplysninger passer.
Jeg har fået lov til at komme med i et gospelkor når det starter op efter ferien.
Alt i alt er der ved at være lidt styr på tingene. Jeg er endda begyndt at have nogle punkter i kalenderen de næste par måneder. Det er jo altid rart.
Tingene er faldet på plads ret hurtigt og der har været fart på lige siden jeg kom hjem. Det havde jeg ikke regnet med. I toget ned sad jeg bare og glædede mig til at komme hjem og slappe af. Jeg var køresyg en stor del af vejen og rendte frem og tilbage mellem mit sæde og toget toilet. Kunne godt have brugt en brækpose der, men på den anden side er det lidt træls at brække sig mellem en masse mennesker, så det var nok godt at jeg bare kunne rende på toilettet.

Nu står den på nye eventyr i Danmark, og jeg glæder mig til det.
Så 2013 skal jeg gerne

  • finde en lejlighed
  • få et arbejde som jeg holder af, med dejlige kolleger
  • synge en masse gospel
  • spille mere musik
  • se mere til mine danske venner
  • være aktiv i min kirke
Vi må se hvor meget jeg kan overholde, men synes dog at det er overskueligt. Jeg glæder mig til det.

1 kommentar:

  1. Jeg har nu fundet tilbage til din blog. Dette indlæg har meget indhold, og når du læser det igen, vil du se, at meget af det, du ønskede dig, allerede er opfyldt. Du skal dog igen på udkig efter et job, men mon ikke det findes. Jeg er sikker på, at der viser sig noget i Ålborg eller nærmeste omegn. Du har, som jeg hører det, sat et kraftigt aftryk i din vikariattid i Ålborg.

    SvarSlet