Jeg når det jo nok

En time blev det til. Dagens læsning, that is. Jeg havde haft en skøn dag med gudstjeneste og derefter hyggetur på Moesgaard med Isabella fra min kirke, som er flyttet til byen for nylig. Det blev en lidt spontan tur, hvilket var rigtig dejligt. Og så var det skønt for en gangs skyld at være den der viser rundt.
Da vi var færdige kørte jeg op på uni, hvor jeg jo så nåede en times læsning inden jeg måtte give op. På det tidspunkt var jeg så træt at jeg havde røde kinder på den der træt-baby-måde. Nu er jeg hoppet under dynen efter at være tøet op under bruseren. Det stormer og regner udenfor, men  jeg har serier på padden og en varm dyne, så resten af aftenen skal nok blive god. Så må jeg bare tage tidligt op på uni i morgen og se hvad jeg kan indhente. Jeg når det nok.

Midt i stormen og regnen fandt jeg denne forårsbebuder til at lyse lidt op i gråvejret: