Fordelen ved sen undervisning

Jeg har tidligst undervisning kl 10 i dette semester. Det betyder at jeg faktisk har mulighed for morgenaftaler. Derfor står jeg også nu, kl 7,50, udenfor mit lægehus og venter på at de åbner.

Jeg skal have fjernet et par modermærker, ikke fordi de er bekymrende, men fordi de genere og går i stykker når jeg har bh på. Så nu skal de væk.

Jeg er ikke morgenmenneske men det er nu smukt når man kommer udenfor på denne tid. Det er koldt her til morgen, men himlen er smuk og solen stod op over havnen i de smukkeste orange farver.

Så er sådan en morgen ikke så slem.

God onsdag til dig.

Kommentarer

Populære opslag