mandag den 2. september 2013

Pinligt?!?!

Jeg er øm. Jeg har været til Zumba, men ømheden i det meste af kroppen er ved at være væk igen. Men jeg er stadig øm i hele venstre side.

I weekenden var jeg i Vejle og hjalp som frivillig i Byparken både fredag og lørdag. Da jeg skulle hjem lørdag, snublede jeg over et trin, og væltede. I ved godt at man altid siger "op igen" til små børn? Jeg kom hurtigt op igen, og sad så i bilen på vej hjem og kunne mærke at min venstre albue blev mere og mere øm. Det viste sig at jeg havde slået hul på albuen, så det måtte renses. I går mærkede jeg ikke så meget til resten af min venstre side, men i dag har min arm været øm fra skulderen til albuen og mit ben fra hoften til knæet.

Jeg var simpelthen så pinlig berørt da jeg lå på vejen og rodede rundt. Det er mange år siden jeg er væltet på den måde. Men hvorfor er det egentlig at vi (ja, jeg går ud fra at jeg ikke er den eneste der føler sådan) synes at det er pinligt når man falder som voksen? Børn må jo hjertens gerne falde, men som voksen skal vi have så meget styr på os selv, at vi altid holder balancen.

Jeg ved ikke hvad der gør at vi bliver sådan som voksne. Jeg er jo selv en del af det, bliver selv pinligt berørt når jeg f.eks. falder. Måske er det frygten for at slippe kontrollen og lade folk se at man ikke er perfekt. Det kæmper jeg i hvert fald med ind imellem.

Nå, min venstre arm kan vist ikke klare mere skriveri i dag.

2 kommentarer:

  1. Engang, da jeg var antennetekniker, mistede jeg balancen ude i en kundes baghave. Det kostede vist et par hækplanter, for de sørgede for at bringe mig kontrolleret ned på bagdelen... men jo, dét var pinligt! :-)

    SvarSlet
  2. Ups, men godt at der var nogle planter til at afbøde faldet lidt ;-)

    SvarSlet