Nye oplevelser

Klokken er 6,15 og jeg sidder i lufthavnen i Aalborg og venter på mit fly. Jeg er på vej til Sofia i Bulgarien til et møde i European Board of Drug and Alcohol Concerns. Det er mit første møde med dette råd, og jeg er spændt. Spændt på hvem der ellers sidder i rådet, hvordan vores arbejde foregår og på hvordan weekenden kommer til at spænde af. Jeg har forberedt mig og tror på at vi laver et godt og vigtigt stykke arbejde når vi støtter tiltag som skal hjælpe familier og enkeltpersoner som har problemer med alkohol og/eller stoffer.

Og apropos alkohol, så var det underholdende at stå og vente på bussen ved Jomfru Ane Gade en torsdag morgen før klokken var blevet 6. Jeg fik en lille snak med en ung mand der var på vej hjem fra en god og lang bytur. Det var vældig hyggeligt og gutten var vældig glad om end lidt træt ;-)
Jeg ved godt at torsdag er en gåibyen aften, men at folk stadig var på vej hjem kl 5,30 overraskede mig. Men jeg er selvfølgelig heller ikke oppe på det tidspunkt normalt.

Nå, mon ikke jeg hellere må pakke mobilen væk så jeg er klar til at boarde? Der kommer måske lidt mere i løbet af weekenden. God fredag til dig.


- Posted using BlogPress from my iPhone

Kommentarer

Populære opslag