Landsmøde 2013

I sidste weekend var jeg til landsmøde med hele min kirke. Jeg er vokset op i Metodistkirken, som er en frikirke, hvilket vil sige at vi ikke får noget statsstøtte, og dermed det modsatte af Folkekirken der jo er en statskirke.

Nå, men jeg var med på landsmødet fordi jeg havde lovet at skrive referat for ungdomsdelen af mødet. To dage før jeg skulle afsted, blev jeg spurgt om jeg ikke også ville skrive referat for Årskonferencen, som er den del der handler om det kirkearbejde som ikke handler om vore børne- og ungdomsaktiviteter, og det ville jeg selvfølgelig gerne.

Det var dejligt at være med og at være sammen med min store kirkefamilie. Jeg blev flere gange overvældet over hvor mange dejlige mennesker jeg kender igennem kirken. Da det var min gamle kirke i Odense der stod for landsmødet, fik jeg også hilst på rigtig mange af mine Odensevenner. Det var rigtig skønt, og det gav mig blod på tanden ift. at komme ind i kirkens arbejde igen.
Så da der pludselig viste sig en mulighed for at komme ind i kirkens landsledelse, slog jeg til, og blev endda også valgt ind. Det er stort og jeg glæder mig meget til arbejdet. Jeg kan mærke at jeg har savnet min kirke i det år jeg var i Sverige. Jeg er metodist! Min kirke giver mig SÅ meget og jeg er dybt taknemmelig for at få lov at være en aktiv del af det.

Mange af mine Odensevenner er nye metodister, og har ikke været med til landsplansarrangementer før. Flere af dem gav udtryk for hvor stort det var for dem, at være med på landsmødet og møde metodister fra hele landet. Det glæder mig at høre at de kunne mærke den samme kærlighed og det samme sammenhold som jeg har følt lige fra jeg var lille.

Metodistkirken er et forholdsvis lille kirkesamfund i Danmark, og en af vore kendetegn er, at vi har en del landsarbejde. Det tror jeg er en styrke. Det gør det trygt at flytte rundt i landet, for man kender nogle uanset hvilken by man kommer til. Uden min kirke ville jeg kun kende min lillebror i Aalborg, da jeg flyttede herop. Men med kirken her jeg allerede et netværk på en del mennesker, og det er jeg glad for.

Jeg kan mærke at kirken også haft en del at gøre i min udvikling. Jeg har altid følt mig som en lille genert pige, og gør det stadig. Men kirken har været med til at lære mig at stille spørgsmål og komme med min mening i store forsamlinger. I torsdag var jeg på kursus sammen med en 75-100 andre ansatte i Aalborg kommune, og der fik jeg stillet nogle spørgsmål, for at lære mere om førtidspensionsreformen, som vi var på kursus i. Det bemærkede en af mine kolleger i går, og det fik mig til at smile. For jeg føler mig egentlig ikke som hende der er fremme i skoene og som åbner munden i store selskaber, men det er jeg, og det tror jeg er noget jeg har lært i kirken.

Nu skal jeg så til at sidde i vores landsledelse, og der har jeg også tænkt mig at gøre min mening hørt. Det bliver spændende, det er lidt skrækindjagende at skulle sidde med en flok mennesker der alle er 10-20-30 år ældre end mig, men jeg har en tro på at jeg også har noget at byde ind med, og at der er en mening med at jeg er blevet valgt ind. Det bliver godt!

Kommentarer

  1. Held og lykke med arbejdet, det er godt, at nogen vil løfte den fælles opgave. God søndag til dig :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have Lene. Jeg glæder mig til at sætte mig ind i det

      Slet
  2. Karen - der skal bestemt sidde unge, fornuftige mennesker i Landsledelsen - tak fordi du stillede op, så vi kunne vælge dig!

    SvarSlet
    Svar
    1. Uha, nu har jeg jo noget at leve op til Charlotte ;o)

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag