Fredag

Det har været en travl uge. I sådan en grad at jeg i eftermiddags kortvarigt fik kvalme og var lidt grå i ansigtet da jeg kiggede mig i spejlet. Lidt aftensmad og et glas sodavand hjalp noget på situationen, som muligvis bare var lidt lavt blodsukker kombineret med træthed, og mine arbejdsplaner blev lagt på hylden til i morgen. Til gengæld har jeg fået lagt neglelak, set film og fået bestilt en kalender idet den billige udgave af en filofax, som jeg købte for tre år siden, efterhånden er slidt i stykker, så den kommer ikke med til Frederikshavn. Men efteråret skal jo snart planlægges, så jeg behøver noget mere end min telefon kalender for at holde overblikket. Jeg kommer til at skulle være mere struktureret i næste semester, og der har jeg behov for en fysisk kalender til at hjælpe mig. Så den kommer formentlig i næste uge.
Nu vil jeg lige se et afsnit af queereye og tude lidt til det inden jeg tørner ind. Væggeuret er slået fra så jeg kan sove længe i morgen og være klar til en weekend der for en gangs skyld er ret tom. Det er helt rart 😊
God weekend.

Kommentarer

Populære opslag