1 stk 2020 coming up.

Der blev lidt stille på bloggen. Julen har været præget af sygdom. Vi har taget det lidt på skift i min familie, så denne "gave", som min studiekammerat R gav mig, da jeg var færdig med min eksamen i Gammel Testamente, var tiltrængt:
















Jeg har i den grad slappet af, for jeg har været SÅ slatten. Jeg er kommet lidt i gang med at læse, men skal have givet den en omgang kul i løbet af de næste par uger, så jeg er klar til eksamen den 17.
Det skal nok gå! Uanset hvor meget jeg når at læse op, så skal jeg nok bestå. Men har alligevel lidt ambition om at gøre mere end lige at bestå.

I dag er jeg kommet hjem til Århus og har brugt eftermiddagen på at forberede gudstjeneste til på søndag. Så kan jeg nemlig koncentrerer mig om Ny testamente de næste par dage. Når jeg altså ikke lige er til nytårskoncert (hurra for dejlig gave som jeg får hvert år) eller arbejder.

Aftenen skal bruges i dejligt selskab med gode venner. Vi er ved at se Witcher sammen, og det er faktisk lykkes mig at holde mig fra at se foran. Hvis man er til fantasyserier kan Witcher klart anbefales. Den er flot lavet, og, så vidt jeg kan forstå på de af mine venner der har læst bøgerne, også godt lavet ift. at introducere de forskellige karakterer.

Jeg håber, at du er kommet godt ind i det nye år, og at det bliver fuld af gode oplevelser. Jeg glæder mig i hvert fald til at se hvad 2020 bringer.

Kommentarer

Populære opslag