En ny start

Her til aften gjorde jeg dette:


I 16 måneder har jeg haft et forhold til jobcenteret. Det har til tider været anstrengt og frustrerende. Ind imellem har det føltes som at slå i en dynen. Men siden jeg startede i Kolding kommune har jeg haft følelsen af at komme hjemme, at finde den rette hylde. En hylde som jeg, hvis jeg skal være helt ærlig, har ledt efter siden jeg blev færdiguddannet for snart 8 år siden. Men nu har jeg slået op.

At jeg nu starter i et vikariat er jeg vildt glad for. Ikke kun fordi jeg nu endelig igen kommer til at tjene penge, men også fordi jeg er landet på en arbejdsplads hvor der er en god ledelse, der kommunikerer klart og gør hvad de kan for at løse de problemer der opstår. En arbejdsplads med dejlige kolleger som jeg lærer en masse af. Og jeg kommer tilbage til nye kolleger som efter sigende er helt vildt dygtige, så jeg kan lære endnu mere.

Jeg kan nu slappe af og ikke skrive ansøgninger hver weekend. Jeg kan nyde at have fri og ikke skulle melde mig ledig hvor uge. Jeg kan glæde mig over at have kolleger som jeg kan tilbringe tid med, som f.eks. da vi var ude lige før jul.

Jeg kan igen føle at jeg bidrager til samfundet og føle mig mere sikker økonomisk. Og jeg ved godt at man sagtens kan bidrage selvom man er ledig. Men med al den omtale der er i medierne, føles det ikke sådan.

Jeg starter et nyt år med en enorm lettelse og glæde over hvordan livet ser ud lige nu.

Godt nytår.



- Posted using BlogPress from my iPad

Kommentarer

Populære opslag