Mit hjerte går i stykker

Sidde her i pausen i håndboldkampen mellem Danmark og Tyskland og ser nyheder. Der fortæller en mand om hvorfor han er nødt til at tage sin familie ud på en farlig flugt, fordi det, trods alt, er endnu farligere at blive i Syrien.

Tænk at skulle tage den beslutning at flygte, vel vidende at det kan koste en livet, men at man er nødt til det fordi det er farligt at blive.

Og når man så kommer til Danmark kan man ikke få familien op til sig før efter 3 (TRE!!!) år og man bliver frataget sine værdier.

Jeg bliver så ked af det og skamfuld over at det er den virkelighed der er blevet indført i går. For det er ikke et lukket Danmark jeg vil have. Jeg vil have et Danmark der hjælper dem der har det svært. Og når selv de partier der normalt står for at hjælpe de svage, stemmer for et forslag om et lukket Danmark, så bliver jeg desorienteret. Hvem skal jeg stemme på ved næste valg? Hvem vil et Danmark der hjælper der hvor det behøves?

Som kristen, der er vokset op med at man skal hjælpe folk i nød, føles dette så forkert. Jeg er skuffet og ked af at vores politikere samlet, både blå og rød blok, i den grad lukker øjnene og grænserne for Syriens problem, som berører os alle.

Mit hjerte går i stykker. Dette vil på ingen måde styrke integrationen i Danmark...


- Posted using BlogPress from my iPad

Kommentarer

Populære opslag