Hovsa, hvor blev den weekend af???

Pyha, den seneste uge er godt nok gået hurtigt. Der har været praktik de fleste hverdage, diverse fejringer og sommerafslutninger og weekenden er gået med familien, fejring af mig i går og fejring af mor i dag. Jeg har elsket det, men glæder mig også til at få mulighed for at trække vejret lidt igen.

Det har været tophyggeligt at tilbringe noget tid sammen med familien. Særligt har det været dejligt at se min lillebror som kom ned fra Aalborg. Det at tilbringe tid sammen som familien er vigtigt for mig. at kunne sidde i sofaen med mor, far og bror og se noget fodbold, eller at hygge sammen med min moster er noget af det der lader mig op, også selvom tiden går så hurtigt at jeg synes at dagen er forsvundet inden jeg har fået set mig om. Jeg ved at jeg er priviligeret og velsignet med en familie som kan lide at være sammen på tværs af generationerne, og jeg er så taknemmelig for det. Så selvom weekenden pludselig er væk, har den været fyldt med dejlige stunder med nogle af mine yndlingsmennesker. Det er den måde jeg godt kan lide at tilbringe min fødselsdag på.

Næste uge står på certificering af kursisterne og afslutning på en dejlig praktik. Juli måned kan så blive brugt på at finde ud af hvad jeg skal gøre for at komme i arbejde. Om der er nogle muligheder jeg ikke har set eller fået prøvet af. Jeg skal have lavet min fortand, og så skal der altså også være tid til at ligge i haven og læse nogle gode bøger. Jeg er i gang med Harry Potter for tiden, og har en plan om at jeg skal holde en Harry Potter filmmaraton en dag (måske to, for der er jo 8 film). Så skal juli også nok gå hurtigt.

God sommer.

Kommentarer

Populære opslag