Glad Påsk

Vi er efterhånden midt i påsken og i Danmark har det altid været en tid fuld af traditioner. Skærtorsdag var jeg altid i Vejle for at fejre dagen i kirken der, langfredag blev fejret hos mormor, påskedag hos moster Inger og 2. påskedag var der påskemesse i Odense.

Nu er jeg i et nyt land, og skal til at skabe egne traditioner. Skærtorsdag var jeg med de danske gutter i Stockholm. Vi havde en fantastisk dag med super smukt vejr, om end det var lidt koldt. Vi var inde og se Vasamuseet, hvilket helt klart kan anbefales. Vasa var et svensk krigsskib der blev bygget i 1626-28. På sin jomfrurejse sank skibet efter ca. 25 minutters sejlads. Skibet blev bjerget i 1961 og ligger nu på Vasamuseet. Det er et fantastisk smukt og stort skib med en spændende historie.

Søndag holder jeg påskemiddag og så må vi se hvad weekenden ellers byder på.

En ting jeg godt kan lide ved Sverige er at de ønsker en glad påske. Jeg kan slet ikke komme i tanke op at vi i Danmark ønsker nogen en glad helligdag, men påsken er vel, trods den sørgelige historie, en glad begivenhed, fordi den handler om Guds kærlighed til os.

Så med det i tankerne vil jeg ønske jer alle en glad påske
K

Kommentarer

  1. Jo - glædelig jul, tror jeg, vi har hørt om i Danmark:-)
    Men du har ret - glad Påske! Det er en af de dejlige ting ved Sverige. Og så er der jo at "menneske" er hun-køn!

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag