mandag den 23. maj 2016

Et rodet liv

De sidste 8-10 år af mit liv har været fuld af forandringer. Efter jeg blev uddannet i 2007 har jeg boet 7 forskellige steder. Arbejdet eller været i løntilskud i 11 forskellige arbejdspladser, nogle gange flere på en gang, og selvom jeg altid har været god til at skabe mig en base der hvor jeg har boet, har jeg følt mig enormt rodløs.

Når jeg sidder og ser på tallene, ser det ret voldsomt ud. Sådan føltes det ikke mens det stod på, men set tilbage har det været voldsomt. Jeg har konstant skulle omstille mig uden at jeg tænkte over hvilke konsekvenser der var, for sådan var livet lige nu. Der var ikke noget at gøre ved det.

I de 2 et halvt år jeg har boet i Børkop og de 1 år og 9 mdr. jeg har været ansat i Kolding, har jeg fundet mine ben, min base, et sted hvor jeg kan puste ud og nyde trygheden ved et fast job. I min konstante "omstillingsparathed" har jeg haft gang i to uddannelser ved siden af jobbet, så jeg på den måde ikke kunne slappe for meget af. For det der med at føle sig sikker, var usikkert for mig, ikke noget jeg har prøvet i lang tid - hvis det giver mening.

De seneste par måneder har jeg kunne slappe af. Og jeg havde regnet med at den træthed, som jeg har levet med længe, så ville forsvinde, så jeg kunne overkomme nogle af de ting jeg ser og hører venner, familie og kolleger klarer efter arbejde. Da dette ikke er sket, men jeg istedet endnu gang har været syg, gik jeg til lægen. Selvom vi også skal teste for div. mineral- og vitaminmangler, talte min læge om, at det jo godt kunne være at min krop havde brug for længere tid til at komme sig. Hvilket betyder at jeg skal væbne mig med tålmodighed (ikke en af mine stærke sider), erkende at jeg ikke bare lige er på benene igen når jeg bliver syg, og måske også indse at mit liv har været rodet i rigtig lang tid. Rodet pga. at jeg forsøgte at finde roen og noget permanent i mit liv.

I vores verden ses det som noget positivt at være omstillingsparat. Og det er også godt i et vis omfang. Men når det bliver en konstant faktor, bliver det svært at finde roen og falde til i f.eks. et arbejde, fordi man hele tiden forventer en forandring. Og det tærer. Det skulle man måske også have i tankerne når man hylder folk der er omstillingsparate.

Jeg håber på at min krop med tiden finder energien og får smidt trætheden igen, så jeg har overskud til de ting jeg gerne vil have ud af min hverdag.

I mellemtiden glæder jeg mig over at have et dejligt hjem, et godt arbejde med gode kolleger og spændende opgaver, gode venner og en dejlig familie. Mine venner og min familie har været med mig igennem alle forandringerne og jeg er dybt taknemmelig for at de stadig er der.

2 kommentarer:

  1. Jeg har heller aldrig haft den mængde energi i dagligdagen som mange andre tilsyneladende har, så jeg kan kun sige, at jeg kender følelsen. Du er ikke alene...

    SvarSlet
  2. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet