tirsdag den 16. september 2014

Efterårssol.

Klokken er 18 og jeg sidder på terrassen og nyder solen mens jeg ser Sammy og Smilla løbe rundt og lege. De er kommet i meget lang snor, og får så lov til at løbe omkring. Det giver lidt motion når de skal vikles ud af køkkenhaven (majsplanter kan man blive utrolig viklet ind i) og fuglehus.

Jeg nyder efterårets komme. De mørke aftner der lægger om til tændte stearinlys, de smukke farver der kommer på træerne, de solrige eftermiddage, hvor temperaturen er til at holde ud. Jeg må indrømme at jeg nyder at leve i et land hvor jeg kan se årstiderne skifte. Jeg tror egentlig ikke at jeg har en yndlingsårstid, for hver har sin charme. Da jeg boede i Söderhamn opdagede jeg hvor meget årstidernes skiften betyder. Deroppe var der ca. 2 ugers forår/efterår og ellers var det vinter i lang tid og nogle måneders sommer. Forårets lyse grønne farver og efterårets røde og gule blade så man næsten ikke. Der var selvfølgelig andre smukke ting ved naturen deroppe, men jeg er nok en forårs-/efterårspige. Det er rart at kunne se at man går ind til noget nyt.

I Quintetten skal vi til at spille efterårssange og nogle af mine yndlingssange er på repetoiret, blandt andet Nu Falmer Skoven. Der er noget smukt i at se naturen lukke ned for vinteren, og noget stærkt i at vide at selvom træerne ser døde ud, så kommer bladene frem og naturen liver op igen til foråret. Der er liv efter døden! Jeg føler mig heldig over at kunne få lov at opleve at det er rigtigt år efter år.

Nu Falmer Skoven er 125 år gammel, men stadig lige relevant og lige smuk. Her er et lille udpluk af salmen:
Nu falmer skoven trindt om land,
og fuglestemmen daler,
nu storken flyver over strand,
ham følge viltre svaler.

Hvor marken bølged nys som guld
med aks og vipper bolde,
der ser man nu kun sorten muld
og stubbene de golde.

Men i vor lade, på vor lo,
dér har vi nu Guds gaver,
der virksomhed og velstand gro
i tøndemål af traver.

Og han, som vokse lod på jord
de gyldne aks og vipper,
han bliver hos os med sit ord,
det ord, som aldrig glipper.

Ham takke alle vi med sang
for alt, hvad han har givet,
for hvad han vokse lod i vang,
for ordet og for livet!

Da over os det hele år
sin fred han lyser gerne,
og efter vinter kommer vår
med sommer, korn og kærne.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar