At give slip og lade tingene komme

Nogle gange møder man mennesker som kan komme til at fungere som katalysator for en masse ting. For nylig mødte jeg sådan en person. Vi mødes en gang imellem og taler rigtig godt sammen. Han lever meget i nuet og har en fast tro på at han nok skal få det han har brug for. Han udfordrer mig til at give slip på mit behov for at have styr på ALT (!!!) og lige pludselig oplever jeg at tingene går som jeg gerne vil have det. Det føles ikke naturligt for mig at give slip på den måde, men når jeg er hos ham og vi snakker, slapper jeg helt af og giver slip. To dage efter jeg mødte ham og begyndte at slippe mit kontrolbehov fik jeg tilbudt en praktikplads og i morgen begynder jeg i Kolding kommune. Derudover er det blevet en realitet at den Master i coaching som jeg gerne vil tage, bliver til noget i Fredericia, så i løbet af en uge efter mit møde med min kammerat står jeg og er på vej tilbage til arbejdsmarkedet og med en tilmelding til et kursus som kommer til at give mig endnu flere coachkompetencer. Alt sammen ting der er gode for mig. Jeg føler mig noget så heldig og velsignet og overvældet over hvad der sker når man giver slip.

Det er stadig en udfordring at give slip, men lige nu oplever jeg hvor meget der kommer igen. Og hvor er det dejligt.


- Posted using BlogPress from my iPhone

Kommentarer

Populære opslag