Mirakler
I går aftes var jeg på besøg hos et vennepar der blev forældre til dejlige lille Julius for en uge siden. Det var stort at få lov til at sidde med denne lille bitte, smukke og dejlige dreng. Det er et stykke tid siden jeg har siddet med en lille baby. Alle mine andre lånebørn er efterhånden nået skolealderen, så det er noget anderledes at sidde med 3,5 kg barn i armen i forhold til de 10-20 kg som er det mindste jeg får lov til at sidde med ellers. Han vejer jo ingenting, på trods af at hans mormor forsikrede om at han havde taget godt på siden fødslen.
For en måneds tid siden fik jeg lov til at mærke Julius bevæge sig i sin mors mave. Det er første gang at jeg har prøvet det, og bare det at tænke tilbage på den følelse af hans bevægelse under mine fingre, giver mig tårer i øjnene. Sådan et barn er et lille mirakel!
Med en del venner i den fødedygtige alder, har jeg fået lov til at følge med i både de mirakler det er at få børn, og de store følelser der er involveret når det er svært at få det barn man så brændende ønsker sig. For mange mennesker er det at få børn ikke noget man tænker over, men jeg har erfaret at det ikke er noget man skal tage for givet. At få et barn er et mirakel!
I min kirke er vi så heldige at have en masse små mirakler i flere forskellige farver og versioner. Når jeg ser på vores børn føler jeg mig så velsignet. Hvor er jeg heldig at være i en kirke hvor vi har børn fra mange forskellige steder: Danmark, Afrika, Indien. Og jeg er glad for at vi kan rumme alle vores forskellige børn. Nogle børn kører på og klarer sig igennem hvad som helst. Nogle børn er meget sensitive og har svært ved nederlag, nogle kan ikke klare for meget støj, nogle kører helt op og har svært ved at komme ned igen og sådan er de så forskellige. Og ja, det kan være svært at håndtere ind imellem, men vi prøver så godt vi kan, og hvor er jeg glad for at vi får lov til at være kirke for alle disse smukke, dejlige unger som giver mig et smil på læben hver søndag. Jeg glæder mig til at blive medarbejder i vores børnekirke og være en aktiv del af børnenes liv, på en anden måde end jeg er nu.
Vi har mange små mirakler, og jeg glæder mig over at jeg får lov til at se dem vokse op.
Jeg glæder mig til at se hvordan Julius bliver når han bliver større. Og jeg glæder mig til alle de små mirakler som vi ikke har fået endnu. Og selvfølgelig håber jeg på at jeg engang selv får lov til at holde mit eget mirakel i armene, om det så er selvproduceret eller et ønskebarn udefra, så vil det være fantastisk.
For en måneds tid siden fik jeg lov til at mærke Julius bevæge sig i sin mors mave. Det er første gang at jeg har prøvet det, og bare det at tænke tilbage på den følelse af hans bevægelse under mine fingre, giver mig tårer i øjnene. Sådan et barn er et lille mirakel!
Med en del venner i den fødedygtige alder, har jeg fået lov til at følge med i både de mirakler det er at få børn, og de store følelser der er involveret når det er svært at få det barn man så brændende ønsker sig. For mange mennesker er det at få børn ikke noget man tænker over, men jeg har erfaret at det ikke er noget man skal tage for givet. At få et barn er et mirakel!
I min kirke er vi så heldige at have en masse små mirakler i flere forskellige farver og versioner. Når jeg ser på vores børn føler jeg mig så velsignet. Hvor er jeg heldig at være i en kirke hvor vi har børn fra mange forskellige steder: Danmark, Afrika, Indien. Og jeg er glad for at vi kan rumme alle vores forskellige børn. Nogle børn kører på og klarer sig igennem hvad som helst. Nogle børn er meget sensitive og har svært ved nederlag, nogle kan ikke klare for meget støj, nogle kører helt op og har svært ved at komme ned igen og sådan er de så forskellige. Og ja, det kan være svært at håndtere ind imellem, men vi prøver så godt vi kan, og hvor er jeg glad for at vi får lov til at være kirke for alle disse smukke, dejlige unger som giver mig et smil på læben hver søndag. Jeg glæder mig til at blive medarbejder i vores børnekirke og være en aktiv del af børnenes liv, på en anden måde end jeg er nu.
Vi har mange små mirakler, og jeg glæder mig over at jeg får lov til at se dem vokse op.
Jeg glæder mig til at se hvordan Julius bliver når han bliver større. Og jeg glæder mig til alle de små mirakler som vi ikke har fået endnu. Og selvfølgelig håber jeg på at jeg engang selv får lov til at holde mit eget mirakel i armene, om det så er selvproduceret eller et ønskebarn udefra, så vil det være fantastisk.
Kommentarer
Send en kommentar