Om husets nye beboer
For snart 3 mdr siden mistede jeg Smilla, min smukke og dejlige hunkat.
Hendes bror Sammy rendte efterfølgende rundt og var meget miavende og søgte tydeligvis efter hende. Han savnede en til at holde ham med selskab. Jeg besluttede mig derfor hurtigt for at finde en ny kat. Det er godt med kontakter forskellige steder så efter et par uger kunne jeg hente denne lille tøs.
Silke var staldkat og absolut ikke vant til at være i menneskehænder, viste det sig. Så det var noget af en omvæltning at komme til et hus hvor man var indenfor og der var en stor legesyg kat der gerne ville i kontakt. Den første uge blev derfor hovedsagligt tilbragt i transportkassen.
Der blev arbejdet hårdt på at få hende gjort håndtam med snacks af forskellig art. Efterhånden kom hun ud af kassen og viste sig at være en tøs efter mit hjerte. Hun er nemlig en bogkat (jo jo, det er et ord)
Efterhånden vågede hun sig endda ud på opdagelse i huset.
Stort var det da jeg til min fødselsdag for en måneds tid fik lov til at nusse hende bag ørene.
Nu er vi efterhånden kommet så langt at hun kommer løbende hver morgen når jeg står op, for at blive taget op og nusset lidt. Hun sidder i køkkenvinduet og gnider sig op af vinduet når man "nusser" hende fra den anden side (i øvrigt også en vane Smilla havde) og er ved at være tryg ved mig. Det har været nogle lange 8-10 uger og til tider har jeg ikke troet på at jeg ville komme så langt. Nu bliver næste skridt at jeg skal have folk på besøg, så hun også kan blive tryg ved dem. Men mon ikke det kan lade sig gøre???
Jeg nyder i hvert fald at jeg nu igen har to dejlige spindende krudtugler at komme hjem til.
- Posted using BlogPress from my iPhone
Hendes bror Sammy rendte efterfølgende rundt og var meget miavende og søgte tydeligvis efter hende. Han savnede en til at holde ham med selskab. Jeg besluttede mig derfor hurtigt for at finde en ny kat. Det er godt med kontakter forskellige steder så efter et par uger kunne jeg hente denne lille tøs.
Silke var staldkat og absolut ikke vant til at være i menneskehænder, viste det sig. Så det var noget af en omvæltning at komme til et hus hvor man var indenfor og der var en stor legesyg kat der gerne ville i kontakt. Den første uge blev derfor hovedsagligt tilbragt i transportkassen.
Der blev arbejdet hårdt på at få hende gjort håndtam med snacks af forskellig art. Efterhånden kom hun ud af kassen og viste sig at være en tøs efter mit hjerte. Hun er nemlig en bogkat (jo jo, det er et ord)
Efterhånden vågede hun sig endda ud på opdagelse i huset.
Stort var det da jeg til min fødselsdag for en måneds tid fik lov til at nusse hende bag ørene.
Nu er vi efterhånden kommet så langt at hun kommer løbende hver morgen når jeg står op, for at blive taget op og nusset lidt. Hun sidder i køkkenvinduet og gnider sig op af vinduet når man "nusser" hende fra den anden side (i øvrigt også en vane Smilla havde) og er ved at være tryg ved mig. Det har været nogle lange 8-10 uger og til tider har jeg ikke troet på at jeg ville komme så langt. Nu bliver næste skridt at jeg skal have folk på besøg, så hun også kan blive tryg ved dem. Men mon ikke det kan lade sig gøre???
Jeg nyder i hvert fald at jeg nu igen har to dejlige spindende krudtugler at komme hjem til.
- Posted using BlogPress from my iPhone
Jeg har fulgt og nydt dine opslag både på bloggen og på instagram og havde undret mig hvad der var sket med dine katte. Pludselig var der en anden kat og vidste ikke helt hvad der var sket. Hvad skete der med Smilla. Jeg glæder mig til at følge dem fremover. Måtte selv sige farvel til en 18 år gammel kat sidste år, men har nu en killing igen - Mille :-)
SvarSletBente Hviid Rasmussen
Dejligt at tålmodighed belønner sig! Det skal nok blive godt. Til lykke med dinne to fine misser! - Vi har også haft en "bogkat"
SvarSlet