Hvornår er det at give op og hvornår er det at komme videre?

Det er ikke meget jeg har fået skrevet på bloggen den seneste tid. Mest fordi der ikk har været noget nyt. Jeg søger stadig arbejde og trives ikke med det, men jeg har ikke lyst til at bloggen skal være en brokkeblog og derfor har jeg ikke skrevet så meget. For jeg er jo heldig. Jeg lever i et land hvor man kan få hjælp hvis man ikke har et arbejde. Jeg behøver ikke at sulte eller fryse fordi jeg er arbejdsløs, så mine frustrationer er jo noget småtteri i forhold til hvad arbejdsløse i andre lande må gennemgå.

Men jeg har været frustreret, særligt over at det har været svært at finde jobs i Nordjylland som jeg mener at jeg kan klare. Og jeg søger kun stillinger som jeg mener at jeg rent faktisk kan være god til. Jeg har ikke lyst til at spilde en arbejdsgivers tid med at søge en stilling som f.eks. tømrer.

Nå, men jeg har overvejet hvad jeg kunne gøre. Hvordan jeg kan forbedre mine muligheder for at finde et arbejde. Der har været mange tanker inde over: skal jeg blive i Aalborg? Skal jeg flytte? Skal jeg tage en ny uddannelse?
Efter at have levet et rakkerliv de seneste par år, med en del flytninger og forskellige jobs, vil jeg gerne falde til ro, slå rødder og være et sted i et godt stykke tid.
Jeg har ventet på svar fra et job før jeg ville tage en beslutning. Nu har jeg fået svar og beslutningen er taget. Det har ikke været let, men det giver mig ro at vide at nu er det sådan og det bliver nok godt.

Jeg flytter sydpå igen. Min mormors andelsbolig står tom efter hun er kommet på plejehjem, så den overtager jeg. Den ligger tæt på jernbanen, så jeg kan komme med tog både mod nord, syd, øst og vest så jeg kan søge arbejde i et større område. Den er billigere i husleje end den jeg har nu og den har et rum ekstra. Så der er rigtig mange fordele.
Jeg kommer dog til at savne Aalborg og de folk jeg kender heroppe. Jeg har været med til at starte nogle ting i kirken heroppe og det har jeg nydt at være med til, så det er med blandede følelser at jeg vælger at pakke mine ting igen. Jeg har virkelig overvejet om det var for hurtigt at jeg sagde farvel til Aalborg igen, eller om jeg gør det for ikke at sidde fast i arbejdsløshed. Giver jeg op eller arbejder jeg på at komme videre? Jeg ser ikke frem til at pakke mit liv ned igen. Jeg er ikke god til at leve i kasser, men jeg tror at der er noget godt i vente for mig i Børkop. Som en veninde sagde til mig, så er der nok en grund til at jeg kommer sydpå igen. Så jeg har ikke givet op, jeg tror bare at jeg skal videre og at det skal ske et andet sted.


- Posted using BlogPress from my iPhone

Kommentarer

  1. Hej Karen.
    Det er snart meget længe siden, men nu er jeg der altså igen. Prøv at gå ned i jobcenter ... Kolding og bed dem se om der ikke skulle være et job med løntilskud. Det gjorde jeg her i Svendborg, og jeg tror faktisk at jeg snart bliver fastansat.
    Håber at du vil komme til at falde godt til.
    Kærlig hilsen
    Bjarne

    SvarSlet
  2. Det forstår jeg godt - men det er synd for ActA. Tak fordi du har været så god for det fællesskab! Og Guds fred og alt godt sydpå.

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag