Mandagsoverspringshandlingsanbefalinger

Jeg vågner som regel ved at ligge og se hvad der sker på Instagram. Lige nu er jeg især glad for disse to fantastiske mennesker:
Maren Uthaug, forfatter, tegneserietegner og generelt fantastisk og åbenmundet menneske. Lige for tiden deler hun en del breve fra hendes slægtning Johan som i 1911 og nogle år frem skrev til Aagot, som han havde noget kørende med. Det er et sjovt indblik i hverdagslivets romantik i starten af 1900-tallet i Norge. Hun kan følges her

En anden, jeg følger, er Dean Schneider, som er en forretningsmand fra Schweitz, som udlever sin drøm om at lave et sted for vilde dyr, der er blevet reddet fra fangeskab. Han flyttede til Sydafrika for et par år siden og har nu en kæmpegård med 6 løver, 2 geparder, 1 hyæne, et par aber, en masse hunde og flere andre dyr. Noget af det jeg virkelig har respekt for er, at han ikke har sin gård åben for tourister mv. da det netop er livet som udstillingsdyr, han har reddet dyrene fra. Han lever derfor af sponsorater og indtægter fra undervisning og youtubevideoer. Han kan følges på instagram her og på YouTube her

Nå, nu har jeg vist overspringshandlet nok. 

Rigtig god pinsemandag til dig.

Kommentarer

Populære opslag